En af de udfordringer som svineproduktionen altid har haft, er at få smågrisene i farestalden til at spise tørfoder nok, så de vænnes til foder tidligt, således de er vant til at æde foder, når de kommer i klimastalden.

Johnny Torp driver en svineproduktion ved Lemvig, hvor han netop har taget en ny stald i brug. Lige fra starten af udgravningen, har det været bevidst for ham, at han ville tage alt den teknik i brug, som fandtes, så længe det ville være med til at forbedre produktionen, samt gøre arbejdsdagen lettere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ville hellere have noget teknik der kan hjælpe os, så vi kan passe grisene ordentligt, og hele tiden gøre det lidt bedre, forklarer han og påpeger at han stadig føler de kan gøre det bedre.

Johnny Torp havde længe gået med ideen til noget i retningen af Unifeederen, og talt med andre firmaer om en løsning. Det var dog først da Jan Volmer, der er farmsupplier ved Unitron, kom på besøg, og fortalte om deres løsning, at han slog til.

- Først lånte vi fem Unifeeder -automater af Jan, og ret hurtigt var jeg sikker på at det var nu jeg skulle slå til, da pungen jo var åben, forklarer Johnny Torp, men blev meget i tvivl da dyrlægen sagde, at det var soen der skulle passe grisene og alt hvad der puttes i en sådan maskine er en fordyrende løsning.

Dyrlægen har lige været på besøg og siger at farestalden nu er i blandt de to bedste farestalde som han kommer i.

I dag har vi Unifeeder-automater siddende i alle farestier. De er utrolige nemme at betjene, og giver en enorm sikkerhed for, at grisene får lige nøjagtigt den mængde foder de har brug for uden foderspild.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det specielle ved foderautomaterne er i bund og grund meget simpelt. Det som Unifeeder kan, ifølge Jan Volmer, er at holde en konsekvent og præcis udfodring. I starten fodrer den tre gange dagligt med jern, og fra dag 10 med foder. I resten af diegivningsperioden udfodres der 10 gange dagligt. På denne måde får grisene hele tiden tilbudt nyt og friskt foder, og i en mængde de får spist, så der ikke ligger gammelt foder i stien, der blot ender i spalterne.

- Det specielle er, at den kan fastholde en præcis og konsekvent udfodringsrytme, også selvom der er travlt i stalden, forklarer han og fortsætter:

- Det er nærmest umuligt at få en fast rutine, hvor man fodrer grisene ti gange dagligt, efter faste intervaller, men det kan Unifeederen, og vi ved jo godt, at det netop er hyppige fodringer med frisk og velduftende foder, som kan få grisene til at spise mere.

Jan Volmer er meget opmærksom på, at der ikke skal ligge foder i stierne, og han påpeger derfor, at man én gang dagligt, skal tjekke om de enkelte kuld følger kurven, eller skal justeres op eller ned.

- Jeg vil gerne at der er spist op 20 minutter efter den har udfordret, så har foderet grisenes nyhedsinteresse ved hver tildeling siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere i Hyo

Læs mere i det nyeste nummer af Hyo, der udkommer fredag den 6. maj.

Artiklen kan allerede nu her. Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.

Der kan bestilles abonnement på www.hyologisk.dk eller 7620 7970.