Abonnementsartikel

Agco har købte den danske virksomhed Cimbria for 340 millioner dollar.

Landbrugsmaskinproducenten Agco har netop offentliggjort, at koncernen har købt den danske virksomhed Cimbria af ejeren, kapitalfonden Silverfleet Capital.

Ifølge en pressemeddelelse betaler Agco 340 millioner dollar for Thisted-virksomheden, svarende til næsten 2,3 milliarder kroner for den danske virksomhed, der er en førende producent af blandt andet udstyr til kornhåndtering.

Agcos køb af Cimbria forudsætter godkendelse af konkurrencemyndighederne og ventes endeligt afsluttet i tredje kvartal 2016.

Verdensledende

Cimbrias løsninger sælges fortrinsvis i Vesteuropa med stigende afsætning til Østeuropa, Afrika og Mellemøsten, og omsætningen ventes i 2016 at blive 240 millioner dollar i år.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Købet af Cimbria styrker vores markedsposition afgørende på det europæiske marked for kornhåndterings- og lagringsudstyr, siger Agcos topchef Martin Richenhagen.

- Cimbrias produkter komplementerer vores øvrige produkter og kendes af kunderne for design, kvalitet og innovation. Denne kombination gør det muligt at opnå betydelige marketings- og og omkostningssynergier og vil give os en position som verdensledende inden for håndtering af frø og yderligere styrke vores muligheder for at betjene store globale kunder, siger Martin Richenhagen.