I forbindelse med fravænning opstår en masse stresspåvirkninger af grisen. Først og fremmest tages den fra soen, hvoraf følger en drastisk ændring i grisens måde at ernære sig på. Desuden indsættes den i et helt nyt nærmiljø, hvor det tager noget tid at lære vandniplens og foderautomatens placering, hvilket sker samtidigt med, at den introduceres for mange nye stifæller, hvoriblandt den skal finde sin plads i hierarkiet.
Alle disse forandringer påvirker grisens opstart efter fravænning i større eller mindre grad.
Fodring af pattegrise har til formål at vænne dem til at optage tørfoder samt at stimulere produktionen af fordøjelsesenzymer i mave- og tarmkanalen, så vegetabilske fodermidler kan fordøjes. Enzymproduktionen starter i takt med at tarmkanalen modnes omkring 10-14 dages-alderen, og dette er således et hensigtsmæssigt tidspunkt at opstarte fodring.
Fodring før fravænning har også til formål at minimere den periode, der går fra fravænning til grisen indtager foder første gang. Både for at undgå, at energiindtaget bliver lavere end behovet til vedligehold, hvilket betyder, at grisen taber sig, og fordi at jo længere tid der går til første foderindtag, jo større negative effekter ses der på tarmfunktionen. Manglende stimulation fra indhold i tarmen medfører en reduktion af overfladearealet, hvorfra grisen kan optage næringsstoffer, hvilket har en negativ effekt på foderudnyttelse og tilvækst. Desuden er tarmen sandsynligvis mere følsom overfor kolonisering af sygdomsfremkaldende bakterier som for eksempel E. coli.
Pattegrise begynder så småt at optage tørfoder fra de er i gennemsnit 10?12 dage gamle, men variationen er meget stor. Således optager nogle pattegrise tørfoder allerede fra dag seks, medens andre ikke begynder at æde før dag 20. Pattegrise æder kun ganske lidt frem til de er cirka tre uger gamle, hvorfor den tidlige fodring i farestalden ikke anses for at have nogen væsentlig betydning for grisenes tilvækst i denne periode. Derimod vil fodring i farestalden efter tre ugers-alderen ofte have en positiv indvirkning på tilvæksten og dermed også fravænningsvægten. Men det kræver selvsagt, at grisen optager foder, hvilket ikke altid er tilfældet, selv om den er ældre end tre uger.
Ved fravænning (24 dage) har op imod 40 procent af pattegrisene slet ikke optaget tørfoder, og det viser sig desuden, at variationen i foderoptag mellem grisene, der æder, er stor. Det totale foderoptag før fravænning (24 dage) ligger i gennemsnit på 400-600 g pr. gris, men tallet dækker over store individuelle forskelle, hvor spredningen går fra 0?1000 g pr. gris! Variationen i foderoptag fra kuld til kuld er også stor, for medens nogle kuld fra tre ugers-alderen kun optager 100 gram foder dagligt, kan andre æde op til to kg.
Læs mere i Hyo
Læs mere i det nyeste nummer af Hyo, der udkommer fredag den 1. juli.
Artiklen kan allerede nu her. Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.
Der kan bestilles abonnement på www.hyologisk.dk eller 7620 7970.
