Fra d. 1. juli skal der forefindes roterende kobørster hos alle køer. Både de malkende og goldkøerne skal have adgang til en kobørste. Det gælder i større staldafsnit, mens enkeltkælvningsbokse og sygebokse er undtaget fra reglen.

Der skal være mindst en børste pr. 50 køer, og der rundes op eller ned efter almindelige afrundingsregler. Hvis der eksempelvis er 120 køer, kan to børster opfylde kravet, da 120 divideret med 50 er 2,4, som nedrundet giver to børster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis der i samme besætning er 20 goldkøer i en goldafdeling, gælder nedrundingsreglen ikke, da goldkøerne skal have adgang til en børste - altså skal der installeres en børste i holdet for at opfylde loven.

Der har været en del usikkerhed omkring hvorvidt ungdyr var undtaget fra reglen, men nu er der kommet klarhed omkring dette. Fødevarestyrelsen udtaler nu, at ungdyr skal have adgang til at udføre hudpleje ved at have mulighed for at gnubbe sig imod en roterende kobørste eller en stationær børste, placeret eksempelvis på en væg.

Se en samling af de kobørster der er på markedet.

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere, i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 17. juni.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.