Abonnementsartikel

Landbrug & Fødevarer roser Klimarådet for at se ud over Danmarks grænser i deres nye klimarapport.

Klimarådet udgav mandag den 13. juni sin rapport "Afgifter der forandrer - forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger", som blandt andet også forholder sig til udfordringerne med EU's klimamål 2030 for kvotesektoren (storindustrien) og de ikke-kvotebelagte sektorer (transport, landbrug, bolig, affald og småindustri):

- Det er en sober og god rapport, som Klimarådet har udarbejdet. Vi er ikke enige i alt, men vi vil gerne rose Klimarådet for at have lyttet til Landbrug & Fødevarers kritik, så vi nu kan tage en dialog på et reelt og konstruktivt grundlag. Rådet ser nu mulighederne for dansk landbrugs- og fødevareproduktion i et mere globalt perspektiv frem for tidligere, hvor der var tendens til et nationalt snæversyn, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer, som især roser Klimarådet for at komme med konstruktive bud på at løse udfordringerne med EU's kommende klimamål for de ikke-kvotebelagte sektorer i 2030:

- Rådet ser nu mulighederne for dansk landbrugs- og fødevareproduktion i et mere globalt perspektiv,

Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer

- Her er vi fuldstændig enige om, at vi er nødt til at lægge en større andel af reduktionerne i kvotesektoren og øge fleksibiliteten i reglerne for målopfyldelse i de ikke-kvotebelagte sektorer. Vi deler altså den målsætning, at klimapolitik ikke skal straffe dansk landbrugs- og fødevareproduktion, som er blandt verdens mest klimaeffektive produktioner. Derimod skal vi arbejde for en politik, der ikke stirrer sig blindt på 2030, men sikrer langsigtede reelle reduktioner i EU frem mod 2050 og ikke blot en omfordeling af udledninger og arbejdspladser på bekostning af dansk landbrugs- og fødevareproduktion.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

EU-Kommissionen forventes i juli at fremsætte forslag til et reduktionsmål for de ikke-kvotebelagte sektorer, hvilket kan give Danmark et reduktionsmål på helt op til 36 - 38 procent. i 2030 sammenlignet med 2005. Det er blandt EU's højeste. Forklaringen er, at målet fordeles på basis af BNP. Der tages altså ikke hensyn til, at den danske landbrugs- og fødevareproduktion er blandt verdens mest klimaeffektive og repræsenterer en relativt stor andel af den danske økonomi, og derved også drivhusgasudledninger. Der tages heller ikke hensyn til, at basisåret er 2005 og herved straffes dansk landbrug for at have gennemført betydelige klimagasreduktioner i årene fra 1990 - 2005. Det vil altså både blive uforholdsmæssigt dyrt og katastrofalt for dansk landbrug at bidrage til dette mål.

Lars Hvidtfeldt uddyber:

- Jeg deler også Klimarådets forsøg på at se klimaafgifter i et overordnet og samfundsøkonomisk perspektiv, men jeg er ikke helt enig med rådets anbefaling om en afgiftsændring, der vil reducere brugen af dansk biomasse i energisektoren. Som Rådet selv konkluderer, så vil det netop indebære betydelige administrative udfordringer og på kort sigt medføre en øget drivhusgasudledning. Herudover er der en række positive synergieffekter for bllandt andet miljøet ved produktion af flere typer af dansk biomasse, som jeg ikke tror, Klimarådet tager højde for.