Krisen i dansk landbrug har sat en stopper for ejerskifterne. Derfor bliver landmændene ældre og ældre.

Det skriver Børsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det vil udvande dansk landbrugs konkurrenceevne og på sigt ramme eksport og arbejdspladser, hvis de, der tænker mest på at afvikle, ikke kan få solgt,

Klaus Kaiser, chef for rådgivningscenteret Seges

- Det vil udvande dansk landbrugs konkurrenceevne og på sigt ramme eksport og arbejdspladser, hvis de, der tænker mest på at afvikle, ikke kan få solgt, siger Klaus Kaiser, chef for rådgivningscenteret Seges til Børsen.

Ifølge Seges venter 2000 ud af ialt godt 11.000 heltidslandbruig på at blive solgt. Omkring 500 landmænd er over 65 år, og siden 2010 er antallet af fuldtidslandmænd på 55 år eller over steget fra under en fjerdedel til 36 procent i 2014, hvor de seneste valide tal er fra.

Problematikken med ældre og ældre landmænd rækker ud over landbrugets grænser.

- Det er i høj grad et problem, at der gennem flere år er ejerskiftet alt for få ejendomme. Det er for dem, der gerne vil i gang som landmænd, og for dem, der gerne vil stoppe. Og for hele samfundet, fordi yngre ejere giver mere dynamik og investeringer i anlæggene. Ejerne med lang horisont investerer, så anlæggene holdes ved lige og udvikles. I dag slides der mere på vores produktionsapparat, end der investeres, siger formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild til Børsen.