Færdselsgruppen fortæller, at forsøgsordning for bæltekøretøjer gælder foreløbig kun på statsvejene. Kørslen på kommunernes veje skal aftales nærmere med kommunerne.

Forsøgsordningen gælder for bæltekøretøjer med en totalvægt op til 32 ton eller maksimalt 6.400 kg pr løbende meter målt fra forreste løberulle til bageste løberulle/aksel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle mejetærskere, ærtehøstere og roeoptagere kan være med i forsøget, men desværre bliver bæltetraktorer begrænset af 6.400 kg pr meter målt fra forreste løberulle til bageste løberulle. Færdselsgruppen drøfter denne problemstilling med myndighederne.

Forsøgsordningen gælder fra 5. juni til 31. december 2016, og der skal installeres GPS i de køretøjer, som ønskes omfattet af ordningen.