Nu er der også officielle tal fra statens eget sagkyndige organ, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, IFRO, der bekræfter de beregninger, som Bæredygtigt Landbrugs advokat, Hans Sønderby Christensen fremlagde og fik bekræftet under vidneafhøringerne i Vestre Landsret for cirka et år siden i forbindelse med første runde i den store gødningsretssag.
Og dermed bekræfter de nye tal Bærdygtigt Landbrugs påstand i gødningsretssagen, at landbruget har været økonomisk hårdt ramt af de særligt danske gødningsnormer, og Hans Sønderby forventer nu at vinde retssagen helt uden det ellers længe ventede syn og skøn.
- Med de tal i hånden har staten faktisk overhalet BL indenom.
Hans Sønderby Christensen, advokat
Samtidig mener han, at de nye tal gør det umuligt for anklagemyndigheden at vinde cirka 250 straffesager om blandt andet overgødskning.
Værste tabstal
- IFRO erkender, at tabet udgør mellem 1,3-1,8 millarder kroner og at bundlinien i landbruget i 2015 var nede på 1,9 milliarder. Altså svarer tabet til mellem 65 og 91 procent af den samlede bundlinie i primærsektoren, fremhæver Hans Sønderby Christensen.
- Med de tal i hånden har staten faktisk overhalet BL indenom. Disse her procentsatser er de største - altså værste - oplysninger om virkeligheden om landbrugets tab som følge af undergødskning, som er fremkommet til dato, fortæller advokaten, som på baggrund af IFROS's nye tal forventer at kunne trække sin begæring om syn og skøn ved Vestre Landsret tilbage inden for kort tid.
Direktiv tilsidesat
- Når statens egen sagkyndig, Københavns Universitet, som har kontrakt på at levere disse vigtige oplysninger til staten selv når frem til, at tabet er så stort, er det evident, at nitratdirektivet er tilsidesat. Det behøver vi ikke flere eksperter til at bekræfte, når modpartens egen lejr er enig, mener Hans Sønderby, som foruden at være advokat også er ekstern lektor i EU-ret.
- Nitratdirektivet stiller krav om, at indsatsen er omkostningseffektiv, og når prisen for de reducerede normer er landmændenes eksistens, og vi kan se, at de bløder alle nu, er det evident, at denne betingelse i artikel 5, stk. 5 i nitratdirektivet er tilsidesat, tilføjer Hans Sønderby Christensen.
Glæder sig til november
Han glæder sig til at procedere sagen til november i Vestre Landsret, fordi han mener, at sagen med IFRO's tal nu er så klar, som den er. Han ser således frem til under sagens hovedforhandling at få revanche fra retsmødet om opsættende virkning sidste år i maj, hvor det dengang var staten, som brugte IFRO beregninger til at vinde med.
Dengang viste IFRO's beregninger en langt mindre pris for undergødskningen, hvilket dog blev anfægtet af Hans Sønderby, som faktisk fik afdækiket samme pris, som IFRO nu er nået frem til, både med egne vidner og ved afhøring af statens vidner.
Syn og skøn
- Selvom en dommer ved Landsretten havde afvist syn og skøn forud for retsmødet, og selvom statens eget vidne, professor Jørgen E. Olesen, i vidneskranken bekræftede, at tabet var mellem 1,3 og 1,8 milliarder, lykkedes det ikke at overbevise dommerne under retsmødet i maj 2015 om opsættende virkning. De tillod sig at give staten medhold, fordi tabet ikke var fastslået ved syn og skøn. Men nu har vi IFRO's ord for, at netop dette er tilfældet, og vi har også IFRO's egne ord for bundlinjens samlede størrelse. Og det er nok, siger Hans Sønderby Christensen.
Han sætter sin lid til, at Kammeradvokaten vil se sig nødsaget til at anerkende universitetets tal, for det var netop IFRO's tal man undgik opsættende virkning med.
- Disse tal bekræfter, at undergødskningen truer landbrugets eksistens. Når der findes andre virkemidler, som koster en brøkdel, og som virker mere effektivt, for eksempel frivillige efterafgrøder, er det klart, at man ikke kan holde fast i en regulering, som spreder død og ødelæggelse i landbruget. Med de her tal skal vi vinde uden syn og skøn, fastslår Hans Sønderby.
Jagt på beviser
Med de nyet tal, fortsætter Hans Sønderby indsamlingen af skyts til gødningsretssagen, som skal behandles i Vestre Landsret til november.
Senest fremlagde han for få uger siden oplysninger, som skulle vise, at de reducerede normer i 1998 blev indført på baggrund af fejlagtige oplysninger, som tilflød EU-Kommissionen under daværende miljøminister Svend Auken.