Under en bagende sommersol blev Roskilde Dyrskue formelt åbnet.

Denne gang holdt statsminister Lars Løkke Rasmussen åbningstalen. Og han havde fokus på respekten og hjælpen til de trængte landmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi skylder dem, der giver os brød på bordet respekt.

- Lars Løkke Rasmussen, statsministeren

- Da vi gik til valg, gik vi til valg på, at hjælpe de trængte landmænd og give dem bedre vilkår. Det har vi gjort. Vi kæmper for dem, der gerne vil og at give dem de bedste muligheder for at drive virksomhed, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale

Statsministeren understregede, at Danmark ikke ville være Danmark uden landbruget. Under henvisning til at sådan havde det været siden Øhlenschlägers tid, afsluttede statsministeren sin tale med at rose de danske landmænd.

- Vi skylder dem, der giver os brød på bordet respekt. Og en tak. Så, mange tak til alle jer, der sørger for at vi har noget at spise, sagde statsministeren

Svære tider

Roskilde Dyrskues formand, gårdejer Povl Fritzner åbnede dyrskuet med en henvisning til de trængte forhold i landbruget. I sin tale havde han fokus på de svære vilkår for landmændene og dansk landbrug generelt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Enhver ved vist, at lige nu har mange i erhvervet det svært. De sunde og sikre danske fødevarer, af høj kvalitet, sælges til alt for lave priser. Eksempel i butikkerne koster en liter vand op til 15 kroner og en liter mælk ned til 4-5 kroner. Det kræver virkelig sin (land)mand at knokle mange timer i døgnet uden, at det kan ses på bundlinjen, sagde Povl Fritzner, formand for Roskilde Dyrskue.

Dyrskuets formand havde dog også roser til de danske landmænd, som ifølge dyrskueformanden er blandt verdens bedste til at producere sunde, næringsrige fødevarer.

- Verdensmarkedet kræver stærke rammebetingelser. Vi har nogle af verdens dygtigste landmænd men gældsætningen har indhentet erhvervet, sagde Povl Fritzner, formand for Roskilde Dyrskue.