Abonnementsartikel

En afgørende fordel for svineproducent Anders Rahbek er, at siloerne leverer en ensartet vare til staldens grise.

Stålsiloerne, som også kaldes amerikanersiloer, er efterhånden blevet et normalt syn i det danske landskab. Hvor vi før så en gastæt silo ved hver en ejendom, er det nu blevet mere almindeligt, at det er stålsiloer, der rager op i landskabet.

Anders Rahbek driver sin fædrene gård ved Herning, nærmere betegnet Frølund lige uden for Hammerum. Her producerer han 16.500 slagtesvin, fra syv til 110 kg, samt driver 430 hektar med et almindeligt kornsædskifte. Kornet fodres op hos grisene og bliver oplagret forskellige steder på ejendommen, blandt andet i to stålsiloer med plads til 10.000 tønder.

- I starten fyldte vi siloerne med en mobilsnegl, som var standardløsningen i starten, forklarer Anders Rahbek og fortsætter:

- Det blev dog ændret for to år siden, da vi købte den sidste silo og fik koblet en korngrav og en elevator på, så vi blot kan tippet et læs og køre ud i marken igen med det samme.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Stålsiloerne, som Anders Rahbek har valgt, kombinerer, jævnfør ham, det bedste af to verdner. På den ene side er arbejdsindsatsen med indlagring og efterfølgende håndtering og udtagning begrænset modsat et planlager. Men hvor den gastætte silo har en lige så let håndtering, har stålsiloen stjålet ideen med tørring fra bunden ligesom i planlageret.

- Man kan godt sige, at vi får det bedste fra to verdener, ja måske kan man endda sige, man får lidt mere end det, siger Anders Rahbek og uddyber:

- Vi får en let og effektiv håndtering, samt en tør vare, men som bonus står vi også tilbage med en ensartet vare.

Når Anders Rahbek fremviser sine to stålsiler, hvor den ene er to år gammel, mens den anden er godt seks år gammel, er der ingen tvivl i hans sind om, hvorfor netop dette system er fremtiden hos ham.

- Muligheden i at kunne få ensartet korn ind til grisene betyder alt i min verden, forklarer han og uddyber:

- Vi prøver hele tiden at tilrette og optimere det foder, vi putter i munden på grisene, og så er det svært, hvis kvaliteten af det korn vi får ind i dag, kan være anderledes end det, vi får ind i morgen.

Læs mere i Hyo

Læs mere i det nyeste nummer af Hyo, der udkommer fredag den 6. maj.

Artiklen kan allerede nu her. Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.

Der kan bestilles abonnement på www.hyologisk.dk eller 7620 7970.