Abonnementsartikel

Ungt landmandspar trodser krisen og er netop nu under opstart af et økologisk sohold.

Ikke alle trækker følehornene til sig og venter på bedre tider. Jakob og Sofie Gammelgaard ved Munklinde i Midtjylland overtog i august 2015 en ejendom på 100 hektar, som de fandt efter lang tids søgen. De havde besluttet sig for at starte op med økologisk svineproduktion, og det uden at nogen af dem havde erfaring med økologi eller grise på friland.

Jakob Gammelgaard er uddannet produktionsleder fra Agroskolen i Hammerum og har tidligere arbejdet i konventionelle besætninger, mens Sofie Gammelgaard til dagligt arbejder som dyrlæge. I øjeblikket er hun dog hjemme på barsel med fire måneder gamle Ellen.

Ingen bulkvarer

- Vi har igennem længere tid ledt efter den rigtige besætning, og til en start troede vi faktisk, at det var et traditionelt svine- eller plantebrug, vi skulle have. Under en stor del af min uddannelse lavede jeg den ene udregning efter den anden på forskellige ejendomme, men uanset hvordan det blev sat op, syntes jeg ikke, at regnskabet så ud til at kunne blive godt nok, og det er en af grundene til, at vi i stedet valgte at starte op med økologisk produktion der set over længere tid har været en god forretning, fortæller Jakob Gammelgaard.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg har i forbindelse med min uddannelse været ude og se et par økologiske besætninger, og det var med til at overbevise mig om, at det var noget, jeg kunne have lyst til. Her var der mulighed for at være meget ude, og det behøvede ikke være større, end jeg ville kunne klare det selv. De konventionelle besætninger bliver kun større og større og færre og færre, og det kan jeg ikke se mig selv i. Jeg vil ikke lave en bulkvare, men hellere det lidt mere nicheagtige hvor der er tid til at se den enkelte so i øjnene hver dag, siger Jakob Gammelgaard om sine 150 søer.

Læs mere i det nyeste nummer af Hyo, der udkommer fredag den 3. juni.

Artiklen kan allerede nu læses gratis på www.hyologisk.dk.

Der kan bestilles abonnement på www.hyologisk.dk eller 7620 7970.