Der var glæde hos De Konservatives ordfører Mette Abildgaard over, at det lykkedes at få partiets krav om kvælstofreduktioner med i Naturpakken:
- Når man går ind til nogle forhandlinger og beder om 624 tons kvælstofreduktion og ender ud med endnu mere - 630 tons - er der et stort smil på læben. Kvælstofreduktionerne er vigtige for vores vandmiljø, men dertil kommer al den urørte skov, der lægges ud og styrker biodiversiteten. Vi har hele tiden vidst, at de 624 tons kvælstofreduktion ikke helt eliminerer den merudledning, Landbrugspakken medfører. Men vi sikrer, at Landbrugspakken går i grønt plus allerede i 2018 og dermed bliver et plus for miljøet, siger Mette Abildgaard til Maskinbladet.
- Jeg accepterer ikke den præmis, at det går ud over landbruget, hvis man gør noget godt for naturen.
Mette Abildgaard, landbrugsordfører Konservative Folkeparti
Ingen præmis
Hun afviser, at landbruget, trods den yderligere kvælstofreduktion, bliver taber i spillet om Naturpakken:
- Jeg accepterer ikke den præmis, at det går ud over landbruget, hvis man gør noget godt for naturen. De kvælstofreducerende tiltag skal ske i samarbejde med landbruget, der kompenseres økonomisk for at plante efterafgrøder. Dertil kommer, at vi styrker den del af landbrugsuddannelsen, der vedrører naturpleje. Det er også i landmændenes interesse. Landmændene skal være en medspiller i arbejdet for en god natur - ikke en modspiller, siger Mette Abildgaard.
Gode elementer
Enhedslistens miljøordfører Maria Reumert Gjerding understreger over for Maskinbladet, at alle tiltag, der genopretter naturen og sikrer fremgang for biodiversiteten er positive:
- Der er nogle gode elementer i Naturpakken. Men desværre er der for lidt udlæg af urørt skov. Venstre afgav et valgløfte om at sikre 25.000 hektar urørt skov, men det er i Naturpakken kun blevet til 13.000 hektar, hvoraf noget skal indfases over ti år, mens andet skal indfases over 50 år. Det er slet ikke god nok. Man skal tage den urørte skov, hvor det giver mest mening for naturen, men vil man alvorligt mener det at ville standse tilbagegangen for vores natur og artsrigdom, skal der meget mere til, siger Maria Reumert Gjerding til Maskinbladet.
Merudledning
Hun lykønsker De Konservative med, at de har fået, hvad de ønskede sig:
- Men i forhold til Landbrugspakken, der skaber en merudledning til naturen og vandmiljøet på 8.000 tons i løbet af de næste fire år, er det meget lidt, De Konservative har fået med 630 tons. Det er ikke nok til at sikre vandmiljøet mod tilbagegang, siger Maria Reumert Gjerding, der dog har en smule ros til overs for Naturpakkens indsats i det åbne land:
- Men i forhold til udfordringen for lærke, vibe, sommerfugle og orkideer, som er i tilbagegang, er også det desværre mikroskopisk i forhold til udfordringens omfang, slutter Maria Reumert Gjerding.
Læhegnsordning bevares
Venstres ordfører i forhandlingerne om Naturpakken, Anni Matthiesen, er ikke mindst godt tilfreds med indsatserne i Naturpakken i forhold til dansk landbrug:
- Vi har formået at gå hånd i hånd med natur og landbrug. Jeg har blandt andet kæmper for at bevare tilskudsordningen til læhegn, som er en af måderne at både fremme og bevare biodiversiteten i det åbne land. Vi har også fået indsatser i forhold til markvildt, ligesom jordfordeling også har fået plads. Der er altså tale om en række ting, som har betydning for landmændene i deres hverdag, siger Anni Matthiesen til Maskinbladet.
Hun peger ligesom de øvrige på arbejdet for mere urørt skov, men hun er ikke helt enig i Enhedslistens kritik af, at man ikke når op på de 25.000 hektar, som oprindelig planlagt:
- Det afhænger af, hvordan man opgør det. Sammenlagt giver det mere end 25.000 hektar, slutter Anni Matthiesen, der konstaterer, at den nuværende naturpakke rummer flere millioner kroner, end den tidligere regering havde afsat til biodiversitet.
