- Vi har i flere forsøg i vårbyg set merudbytter op til ni hkg pr. hektar alene som følge af stimulering af rodnet og sideskud efter tidlig anvendelse af Moddus Start i buskningen, fortæller Martin Clausen, field expert hos Syngenta, som påpeger, at tidlig anvendelse af Moddus Start i buskningen, stadie 25 til 30 stimulerer rodvæksten, forstærker strået og øger antal af aksbærende sideskud.

Behandlede afgrøder fremstår ofte mere grønne på grund af et større klorofylindhold i bladene. Hertil kommer en tidlig og effektiv vækstregulering, som nu får større betydning med de nye kvælstofnormer, der med fordel skal anvendes i vårbyg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Moddus Start er derfor et oplagt valg i vårbyg fremover i en split strategi, som afsluttes i statie 37 til 39 mod aksnedknækning, fortæller Martin Clausen.

Sen såning

Mange steder er vårbyg sået sent i år. Her er der også fordele ved en tidlig vækststimulering i buskningen.

- Sent sået vårbyg busker sig ikke ret meget og sætter derfor færre stængler og aks. Ofte er rodnettet mindre i sent såede afgrøder, hvilket øger risikoen for manganmangel og tørkestress, påpeger Martin Clausen.

Finsk forsøg

I forsøg i vårbyg lavet sammen med Yara i Finland, er Moddus Start anvendt med 0,3 liter pr. hektar i buskningen sammen med forskellige gødningsstrategier. Der er gødet med 150 kg N pr. hektar af en eller to omgange. Der er anvendt YaraMila Y2 med svovl, 25-2-5-3, som grundgødning og YaraBela Axan (NS gødning), 27-0-1-4 som suppleringsgødning i forsøget.

Forsøget er udført på god lerjord under gode vækstbetingelser i 2015.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Planteprøver udtaget fire uger efter behandling viste tydelig positiv effekt af Moddus Start på optagelsen af næringsstoffer. Særligt optagelsen af kvælstof og kalium blev øget markant, fortæller Martin Clausen

- Tilsvarende var der god udbytterespons (knap 900 kilo pr. hektar i merudbytte) og lidt højere proteinindhold efter behandling med Moddus Start. I gennemsnit af de forskellige gødningsstrategier var resultatet en visuel bedre buskning og flere sideskud, der satte aks, og tilsvarende en bedre rodudvikling i de behandlede parceller, fortæller han.

Anbefaling af Moddus Start

Martin Claus anbefalder, at øge afgrødens rodudvikling og sideskuddannelse og forstærke strået ved at anvende 0,2-0,3 l/ha Moddus Start i buskningen fra stadie 25, når der er god vækst i afgrøden.

- Ved kraftig vækst i strækningen kan der følges op med 0,25-0,3 Moddus M eller med Cerone for beskyttelse mod aksnedknækning. Moddus Start og Moddus M kan fint blandes med en række ukrudts-, svampe- og insektmidler og med flydende mangan, fortæller han og påpeger, at der normalt ikke anbefales at blande med mere end et produkt ad gangen.