Kramp Groep og Grene kom ud af 2015 med en omsætning, der er næsten fem procent højere, end året før, og på bundlinjen gav det et overskud på knap 81 millioner euro - hvilket er knap 20 procent mere end året før.

- Jeg er ikke kun tilfreds med de positive tal, som vi kan præsentere, men også med det engagement, som vores medarbejdere udviser. I det forløbne år har vi gennemført en tilfredshedsanalyse blandt vores medarbejdere, og vi scorede 7,8 som arbejdsgiver. Dette placerer os i toppen blandt europæiske virksomheder, og jeg er meget stolt af denne præstation, siger Eddie Perdok, CEO for Kramp Groep.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg er ikke kun tilfreds med de positive tal, som vi kan præsentere, men også med det engagement, som vores medarbejdere udviser

Eddie Perdok, CEO, Kramp Groep

Titlen på årsrapporten er "Investering i fremtiden". Kramp Groep ønsker at fortsætte med at vokse som virksomhed og nå en omsætning på én milliard euro.

- For at nå dette mål skal vi fortsat investere, og vi bliver nødt til at sikre os, at eksempelvis vores IT-systemer er klar til dette. Vi investerer også i vores lagre, så vi hurtigt og driftsikkert kan levere alt, hvad vores kunder har brug for, samt i e-handel så vi sikrer os, at vores kunder kan finde produkterne endnu hurtigere og nemmere. Herudover investerer vi i partnerskaber; i at opbygge, vedligeholde og udbygge forholdet til vores kunder og leverandører. Og så investerer vi selvfølgelig i vores ansatte. Vi opfordrer dem til at udvikle sig og støtter dem igennem denne proces. Dette hjælper os til at bevæge os fremad som organisation, tilføjer Eddie Perdok.

Markedsudvikling

Ligesom sidste år har virksomheden opnået imponerende tal på dets udviklingsmarkeder.

I Frankrig og Rusland voksede Kramp Groep med næsten 20 procent. Sydeuropa klarede sig også godt med betydelig vækst i Spanien, Portugal og Italien. Det samme gjorde de østeuropæiske lande, herunder Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet. Væksten i de allerede etablerede lande var lidt lavere. Lande som Polen, Tyskland og Danmark har tydeligvis haft et mere udfordrende år, hvilket kan tilskrives den lokale markedssituation. Markedsandelene i disse lande er dog på trods heraf steget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forventninger til 2016

Selvom udsigterne for markedet ikke er særligt positive, forventer Kramp Groep at fortsætte den opadgående trend med en forventet vækst på næsten 5 procent i 2016.

Yderligere vækst forventes i primært Syd- og Østeuropa. Desuden forventer Kramp Groep at kunne udnytte endnu flere fordele ved fusionen mellem Kramp og Grene

Investeringer i 2016 beløber sig til 30 millioner euro. En række udvidelser, blandt andet af lageret i Varsseveld, vil blive iværksat.