Ingemann Larsen er faste gæster på årets dyrskuer.

Og de sidste mange år, har maskinhandlen fra Mors haft alle deres maskiner med på årets dyrskuer. En bekostelig affære at transportere maskinerne til og fra dyrskuerne. Derfor har de valgt at gøre tingene lidt anderledes til denne sæsons dyrskuer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dyrskuerne handler for os om at møde vores kunder under andre forhold, end vi normalt gør. Og til de lokale dyrskuer i området, giver det ikke mening for os at hive hele maskinparken frem. Folk er udmærket klar over, hvad vi har at byde på i forretningen, så bliver konceptet ændret lidt for os i år, siger Per Larsen, direktør for Ingemann Larsen.

Størrelsen på Ingemann Larsens stand bliver der ikke ændret på. Men det, de præsenterer for publikum er lidt noget andet. Der er større fokus på nærhed og hygge end på at vise en masse maskiner frem. Det er mere fornuftigt på den måde, mener han.

- Sidste år serverede vi helstegt pattegris for dem, der kom forbi. Det gav os mulighed for at få nogle gode snakke, så det tror jeg, vi holder fast i. Men selvfølgelig har vi ikke droppet maskinerne helt. Vi har valgt at tage tre markante nyheder med, som vi er sikre på vil vække opmærksomhed blandt vores kunder, forklarer Per Larsen.

Ny standard

En af de nyheder, Ingemann Larsen vil præsentere på årets dyrskuer, er det nyeste skud på AP Gyllevognes stamme. En 28 kubikmeter-udgave, med 38 tommer traktorhjul som Per Larsen mener, kan være med til at sætte den nye standard for gyllevogne.

- Det er en super fin vogn, som faktisk er helt med fremme, når det gælder om at overføre vægten til traktoren, lav trækkraft samt lavt marktryk. Derudover har den den fordel, at man kan laste den med 25 kubikmeter, når man skal bruge den til vejtransport, mens man har mulighed for at laste den med 28 kubikmeter, når man gerne vil udnytte den større kapacitet. Vi forventer os meget af den, siger Per Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Strautmann med bånd

Den anden nyskabelse, Ingemann Larsen tager med til årets dyrskue-sæson er en nyskabelse indenfor vogne. Strautmanns Aperion 3401, som blandt andet leveres med indbygget transportbånd, som sikrer en hurtig og præcis aflæsning af gods.

Ingemann Larsen deltager i dyrskuerne i Roskilde, Aabenraa, Hjørring og Thisted.

Ny snitter

Som den tredje nyhed, til det lokale dyrskue, vises den nye FR snitter fra New Holland. Maskinforhandleren er så heldig at have solgt hele 4 nye snitter til kommende sæson og derfor skal der selvfølgelig fremvise en FR550 som er solgt i området. Den nye snitter model blev vist første gang under AgriTechnica i november.