Tilbage i april 2015 besøgte Maskinbladet Rostgaard Maskinstation i det sønderjyske, som netop havde fået monteret fire medløbende bælter under én af maskinstationens Samson PG 25 gyllevogne

Konceptet er døbt RollMax og ideen kommer fra Skodborg Dækservice. Indtil nu har det kun været mavefornemmelsen af en trykreduktion, som har gjort gyllevognen populær hos maskinstationens kunder, men forskere på Forskningscenter Foulum har netop udført forsøg, som viser en halvering af trykskader i jordens dybere jordlag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud fra vores målinger, så virker konceptet meget lovende med store muligheder.

Matthias Stettler, Universitet i Schweitz.

Trykkes måles i dybden

Matthias Stettler fra et schweizisk Universitet har udviklet specielle trykmåler, som fungere ved, at vand indespærres i en gummislange, og når gummislangen påvirkes, vil trykket i vandet stige, og slå ud på et manometer.

Trykmålerne graves ned i jorden i tre forskellige dybder på 20, 40 og 60 centimeter og manometeret erstattes af elektronisk måleudstyr. System blev vist frem under en maskindemonstration på Forskningscenter Foulum, hvor forskerne blev positivt overrasket over RollMax-konceptet, som viste sig, at kunne halvere trykskader i dybere jordlag.

- Jeg er meget imponeret, fortalte Matthias Stettler til Maskinbladet under forsøget.

- Jeg har aldrig set et sådan system før, med bælter under midten af en gyllevogn, og ud fra vores målinger, så virker konceptet meget lovende med store muligheder, fortalte den schweiziske forsker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fjerner 14 ton

I 2015 har konceptet kørt hos Rostgaard Maskinstation i Københoved i Sønderjylland, som med en Fendt 933 med dobbelthjul-montering løber af sted med Samson PG 25 med et væsentligt reduceret marktryk:

- Faktisk fjerner vi 14 ton vægt fra gyllevognens seks hjul, fortæller Felix Ratgen, indehaver af Skodborg Dækservice A/S.

De 14 ton vægt "fjernes" fra de seks hjul og placeres på "ubrugt" jord ved hjælp af bælterne - tilmed uden jorden tager skade af det.

- Bælterne laver et marktryk på 1 kg/cm2 og med et hydraulisk tryk på 200 bar på de fire bælter, så flyttes vægten på gyllevognen ud på et langt større areal end ellers og oven i købet et areal mellem hjulsporene.

Bælterne kan sænkes og hæves hydraulisk og er alle medløbende.