Abonnementsartikel

Köckerling producerer selv tænder til dybdeharver - det er dyrt med så forholdsvis små antal, men høj kvalitet sikres.

TYSKLAND Med en årlig produktion på knap 10.000 tænder til Köckerlings kraftigste harveprogram, så er det forholdsvis få tænder, i forhold til selv at stå for produktionen af tænderne. Men det har man valgt hos Köckerling. Det skyldes udelukkende en sikkerhed for høj kvalitet, og fordelen ved den fleksibilitet det er at have produktion 'in house'.

- Vi er meget stolte over vores tand-produktion, som indtil videre begrænser sig til de kratige tænder til blandt andet Vector-harven, mens fjedretænderne til Allrounder-harven fortsat produceres uden for huset, fortæller Stefan Kröger, der er marketingansvarlig hos Köckerling, som dog påpeger, at man på sigt forventer at stå for produktionen af også fjedretænderne selv.

Høje temperatur

Tænderne fremstilles af noget helt specielt råmetal fra Sverige, og når metallet kommer til Köckerling-fabrikken, varmes det op i en ovn med knap 1.000 grader.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Herefter tages det 1.000 graders varmt metal ud af ovnen og bøjes, hvorefter det sættes til afkøling.

- Vi går meget op i, at når tænderne er bøjet, og sat til afkøling må de ikke røre hinanden og derfor sættes tænderne i en holder, hvor tænderne holdes adskilt, da vi på den måde undgår problemer med brud senere.

Efter afkøling bores der huller i tænderne, og tænderne gøres klar til hærdning. Hærdningen foregår ved 910 grader i 80 minutter.

- Herefter afkøler vi tænderne ved 200 grader i 150 minutter. Denne proces gør, at tænderne ikke 'splintres', når tanden rammer en hård lerjord, påpeger Stefan Kröger, han fremhæver, at det desuden er vigtigt, at det er den rette kombination mellem varme og afkøling, der afgør tændernes styrke.

- Det er meget vigtigt, at tænderne ikke bliver for hårde, da de så vil splintres, eller for bløde så de giver sig og bliver deforme.

På tandproduktionen arbejdes der otte timer om dagen, og den årlige produktion er 10.000 tænder.