NaturErhvervstyrelsens støtteordning GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) giver hvert år penge til projekter, som udvikler bæredygtige løsninger i fødevaresektoren. I år har GUDP blandt andet bevilget 3.798.389 kroner til udviklingsprojektet Lugerobot, som Aarhus Universitet står bag.

Projektet skal udvikle en lugerobot, der skal fjerne ukrudt ved hjælp af eksempelvis ild- eller plasmastråler. Robotten skal derudover suppleres med en avanceret visionsteknologi, der gør den i stand til at skelne mellem ukrudt og nytteplanter som majs og roer. Denne teknologi gør, at landmændene ikke længere vil behøve at bruge sprøjtemidler i kampen mod ukrudt til stor gavn for miljøet. Projektet forventer derfor, at robotten vil reducere eller helt eliminere brugen af herbicid i rækkeafgrøder inden for både grønsagsproduktion og konventionelt landbrug.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Når ukrudt skal fjernes fra landets marker, er sprøjtemidler i mange tilfælde den nemmeste løsning. Det er dog langtfra den mest bæredygtige af slagsen, og derfor vælger flere i stedet at bortskære ukrudtet manuelt. Men det er både en kostelig og besværlig proces, forklarer Frank Poulsen, der er stifter af F. Poulsen Engineering og projektleder på det nye projekt:

- Det er åbenlyst for enhver, at det er problematisk at sprøjte eksempelvis salat, fordi det efterlader sprøjterester på de blade, som vi senere spiser. Man kan i stedet vælge at benytte sig af manuel arbejdskraft, men det er dyrt, og så er der også et hav af logistiske problemer forbundet med at have en hær af arbejdere tilknyttet, der skal transporteres frem og tilbage. Desuden er arbejdsforholdene langt fra ideelle, og det går ud over omhyggeligheden. Derfor giver det på alle måder mening at mekanisere den del af produktionen, siger han.

F. Poulsen Engineering har tidligere udviklet og markedsført en lugerobot, der mekanisk bortskærer ukrudt mellem nytteplanterne ved at benytte et skuffejernsredskab. Herved undgår man sprøjtemidlerne, men metoden har dog stadig visse svagheder, understreger Frank Poulsen:

- Med et skuffejern risikerer man at lave store revner i jorden, og det kan planterødder ikke tåle. Når man roder i jorden, hvirvler der også en masse støv op på planterne, og samtidig tirrer man ukrudtsfrøene i jorden, så de vågner og spirer.

Berøringsløs ukrudtsbekæmpelse

Målet med projektet er at optimere og videreudvikle lugerobotten på to forskellige områder. Først og fremmest arbejder projektgruppen på at skærpe vision-teknologiens software, så robotten bliver i stand til at identificere nytteplanter i en tidlig udviklingsfase. Dette skal gøre det muligt at anvende systemet til såede afgrøder som roer og majs. For det andet vil projektgruppen introducere en ny og berøringsløs metode til destruktion af ukrudt mellem planterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hele forudsætningen for at få sådan en robot til at fungere er, at vision-delen virker og kan identificere ukrudtet samt skelne mellem ukrudt og planter. Derudover har vi også opfundet og taget patent på en berøringsløs, og altså termisk, metode til ukrudtsbekæmpelse. Uden at røre jorden kan man i stedet sende en stråle af gas, plasma, ild, varm luft eller lignende i retning mod planterne og derved svide ukrudtet væk, forklarer Frank Poulsen.

Færre omkostninger

Med en ny lugemetode og en optimering af vision-softwaren sigter projektgruppen mod at komme flere af de tidligere lugerobotters svagheder til livs. Den nye robot skal i højere grad skåne omkringliggende rødder og planter, arbejde hurtigere, undgå støvudvikling og ikke forstyrre ukrudtsfrø i jorden. Det kommer ikke kun avleren og landmanden til gode, men også miljøet, understreger Frank Poulsen:

- Med vores løsning kan vi enten reducere eller helt eliminere brugen af herbicid i rækkeafgrøder inden for både grønsagsproduktion og konventionelt landbrug. Herbicid er heller ikke uden omkostninger for planten, fordi det sætter den tilbage i sin vækst. Derfor kan løsningen sikre avleren en større produktionssikkerhed, der i sidste ende medfører færre omkostninger og et større udbytte, slutter Frank Poulsen.