Den 12. april har folketinget vedtaget at landbrugskøretøjer må køre 40 km/t på de danske landeveje. Loven træder i kraft den 1. juli 2016, men det kræver dog, at køretøjerne opfylder visse betingelser.

Folketinget har besluttet, at alle traktorer, motorredskaber, påhængsvogne og påhængsredskaber skal være registreret eller godkendt, hvis man ønsker at kunne køre 40 km/t Desuden skal køretøjerne opfylde visse betingelser, som ikke kendes på nuværende tidspunkt, da de først skal fastsættes af Transport - og Bygningsministeriet og fremgå af en bekendtgørelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan lyder det fra Færdselsgruppen, som understreger, at hvis landbrugskøretøjer ikke godkendes eller ikke ønskes godkendt efter den nye ordning, gælder de nuværende regler og den tilladte hastighed er fortsat 30 km/t.

Maskinbladet følger op på historien, ligeså snart der er nyt i sagen. Men meget tyder på, at vi til sommer kan træde fartpedalen i bund - med god samvittighed.