AUSTRALIEN. Når den australske kødkvægsproducenter skal sælge kreaturer sker det via det lokale foderstoffirma, der udover at operere som en dansk foderstofforretning, dog uden korn og gødning, også formidler køb og salg af får og kreaturer. Foderstoffirmaerne er medejere af de mange markeder, der findes overalt i Australien.
I Sydaustralien er der således fem kvægmarkeder, der aktuelt (april 2015) ugentlig tilføres omkring 8.500 hoveder i alle kategorier fra spædkalve til pølsekøer og udbrændte avlstyre. 25 procent af dyrene opkøbes til videre opfodring, halvdelen af resten opkøbes af slagtere fra nabostaten Victoria. De 3.000 dyr, der er tilbage, slagtes i Sydaustralien. I hele Australien bringes hver uge mellem 30.000 og 35.000 kreaturer til markederne. Fåreavlerne sætter hver uge omkring 150.000 får og lam under hammeren.
Elektronisk registrering
Kreaturerne leveres til markedet med autoriserede elektroniske øremærker, og når de forlader markedet er de blevet overført til den nye ejer. Det er nemt og uden overflødigt papirarbejde. Samtlige registreringer, både på markeds- og farmniveau, overføres til den centrale NLIS Database (NLIS = National Livestock Identification System). Dør kreaturet er det farmerens opgave, at få dyret de-registreret. På en kvægstation, hvor kreaturerne tælles i tusinder, er ikke ualmindeligt, at et dyr forsvinder ud af systemet. Det dør, bliver skeletteret i den vilde natur og øremærket ender sammen med øret i maven på en ræv eller en dingo. Denne begivenhed er der taget højde for, idet dyret efter ti år automatisk bliver slettet, hvis det ikke har været handlet.
I den formular, som følger dyret til markedet, oplyser producenten om dyret har været behandlet med hormoner, om det har været fodret med animalsk fedt, i hvor lang tid han har ejet dyret, om det har været medicineret og stadig er i en tilbageholdelsesperiode, og om dyret har afgræsset områder, der enten har været sprøjtet eller har været i risiko på grund af vinddrift. Både enkelt og logisk.
EU-akkreditering
De danske forbrugere må nøjes med at drømme om lækre bøffer fra Australien, idet kun en brøkdel af de australske kreaturer eksporteres til Europa. Den høje veterinære australske standard accepteres ikke umiddelbart af EU, der vil have papirer på bordet. Skal bøfferne ind i EU kræves derfor en EU-akkreditering på farmniveau. Dette betyder, at den australske kødkvægsproducent konfronteres med stort set det samme papirarbejde som sine danske kollegaer. Han får 30 cent ekstra for ulejligheden, men modsat sine EU-kollegaer kan han sige fra, og det gør han. Kun to af de fem markeder i Sydaustralien formidler kreaturer til EU.
Stor eksport til USA
De australske kødkvægsproducenter behøver dog ikke at bekymre sig om EU-bureaukratiet, de har masser af alternative afsætningskanaler. I USA er der således et par hundrede millioner kunder, der vil have kød på tallerknerne hver dag, og det må meget gerne være australsk. USA er blevet nettoimportør af rødt kød, og markedet er nu det største eksportmarked for australske kødkvægsproducenter. Japan er på andenpladsen efterfulgt af Sydkorea.
Australien har netop indgået frihandelsaftaler med både Japan og Sydkorea, også dette letter adgangen til disse store markeder. En frihandelsaftale med Kina er også forhandlet på plads, men allerede inden denne hurdle var bortelimineret var halvdelen af Kinas importerede bøffer fra Australien. I 2015 lyder estimatet på 100.000 tons australske bøffer på de kinesiske spiseborde. Den totale australske eksport af rødt kød er i overkanten af 1 million tons, hvilket er 80 procent af produktionen.
Optimisme
De australske kødkvægsproducenter har de sidste to år slagtet ikke færre end 17,5 millioner voksne dyr, og bestanden er nede på 27,5 millioner, heraf 1,3 millioner i Sydaustralien. De, der har holdt ved, bliver nu belønnet. Ifølge Meat & Livestock Australia er udsigterne lyse for de australske kødproducenter, frihandelsaftalerne kom i hus og værdien af den australske dollar er gennem det sidste halve år er faldet med 15 procent. Også antallet af dyr i USA er i bund.
Det amerikanske analysebureau, Mercardo, forudser at prisen for stude i løbet af indeværende år vil stige til omkring tre australske dollars pr. kg levende vægt. Samme analysebureau hævder, at siden 1953 har de australske kødpriser kunnet forklares af udsvingene på det amerikanske marked. Hvis denne sammenhæng holder vand, er udsigterne for de australske kvægfarmere slet ikke så ringe. Priserne i USA er rekordhøje. I staten Nebraska, med 6,2 millioner kreaturer, produceres mere end 30 procent af de amerikanske bøffer og her er prisen på et slagtedyr for øjeblikket 1.000 dollars højere end den var for et år siden.
På auktion
Firmaet Landmark dækker hele Australien blandt andet med den lokale Dublin-auktionarius Bill Warton, der med 35 år i branchen kender alle fiduserne. Han hævder, at en auktion er en kamp mellem de potentielle købere og med ham selv som omdrejningspunktet. Og da han repræsenterer sælgerne, er det hans fornemste pligt at vride den højeste pris ud af de bydende, hvilket er lidt af en kunst.
Et af hans små tricks er at tage et indledende bud ud af den blå luft. Dette lykkes altid, idet ingen af de bydende hverken kan se eller høre deres konkurrenters vibrerende pegefinger.
- Med et friskt indledende og - afhængig af stemningen - også efterfølgende bud lægger jeg niveauet, fortæller han. En køber, der med et konstant vibrerende øjenbryn signalerer, at han ubetinget vil have dyret, er et let offer for den drevne auktionarius, der fodrer ham med imaginære bud.
Resultatet er dog nok aldrig helt ved siden af. Auktionsprisen er den pris, der reflekterer balancepunktet mellem udbud og efterspørgsel, i netop det øjeblik, hvor hammeren falder. Er kvæg- eller fåreproducenten utilfreds med prisen, er det bare ærgerligt - der er ingen klagemuligheder.
Svingende priser
Priserne på markederne er delvist svingende.
- Men, set henover året, er det de klimatiske betingelser, der sætter trenden, forklarer Bill Warton.
- Når regnen sætter ind i april måned kommer græsset og efterspørgslen stimulerer prisen. I september/oktober falder prisen igen. Den sommerregn, som vi havde i januar måned, kapitaliseres øjeblikkeligt, men trenden er den samme fra år til år. De prisvibrationer, der forekommer på auktionsdagen, er alene et udtryk for dagens udbud og efterspørgsel.
10.000 stykker kvæg
Rob Barber er en af kunderne i Dublin. Han er kødkvægfarmer med 10.000 stykker kvæg i Mt. Skinner 200 km nord for Alice Springs i det centrale Australien. En stor del af hans kreaturer bringes nordpå og eksporteres levende til Indonesien, resten sælges på markedet i Dublin.
I sommerperioden overlader han ansvaret for farmen til sin søn. Selv tager han og hustruen ophold på deres ejendom ved Balaklava i Mid North, 125 km nord for den sydaustralske hovedstad Adelaide. I dette års februar måned var gennemsnitstemperaturen her "kun" 35,7 grader hvilket er dejligt køligt, når alternativet er savannen i midten af kontinentet.
Efter mange år som kødproducent er Rob Barber på sikker grund, når han skal klassificere et køddyr. Ifølge Rob Barber har det rigtige køddyr en stærk ryg, det skal være bredt over både lænd og ryg og med en god bagpart, der afsluttes med dybe og fyldige lår.
- Generelt skal dyret være med brede linjer, det vil sige en god ramme og med en godt anbragt muskulatur. Og han tilføjer, at lette kælvninger er en afgørende egenskab. Hans egen farm er på størrelse med et lille Fyn, og han møder derfor ikke den enkelte ko hver måned, hvorfor en problemkælvning oftest ender fatalt for både ko og kalv.
