Som dyrlæge undres man ofte over, hvordan man indretter kvægstalde: "Hvorfor tænkte de ikke på det og det, da de byggede den stald i sin tid"? Man må gå ud fra, at landmanden dengang valgte en bestemt løsning baseret på, hvad han troede ville give det bedste resultat i fremtiden. Man går efter den perfekte løsning, men hvad er den perfekte løsning? Ingen kender den, man ved ikke, men man tror, og derfor bliver beslutningen truffet lidt i blinde.

Når en stald projekteres, drejer det sig om valg af malkestald, sengebåse, gulv og foderbord. Når de beslutninger er taget, indhenter man de billigste tilbud, og så bygger man. Man bygger efter den opfattelse, at der ikke er problemer i en ny stald - der er ingen grund til at tage sorgerne på forskud. "Man skal ikke bygge efter syge køer" er et udsagn, som man desværre hører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad ved dyrlæger egentlig om staldindretning? Øjensynlig ikke ret meget for vi bliver sjældent spurgt om vores mening, og hvis vi bliver spurgt, er tegningerne som regel lavet og godkendt, og så skal der være meget store fejl, inden man ændrer noget igen.

Er det fordi dyrlægen ikke ved noget om staldbyggeri? Det kan der være noget om. Byggeri som sådan har vi ikke meget forstand på. Hvordan man murer en væg op, og hvordan man får gyllekanalerne til at fungere, interesserer vi os ikke så meget for. Men dyrevelfærd, som vi jo nu skal auditere (det vil sige overvåge/rådgive/kontrollere), har meget at gøre med staldindretning, og ofte kan tingene ikke ændres til det bedre på grund af staldens indretning, og så er man jo træt af, at man ikke blev spurgt i tide.

Hvorfor ikke tage dyrlægen med på råd? Hvorfor ikke lytte, når din dyrlæge fortæller dig, hvad man har oplevet andre steder. Hvis nogen allerede har lavet fejlen for dig, er der jo ikke grund til at gentage den.

Først og fremmest har tiden i branchen lært os, at sunde køer giver mest mælk, så derfor vil vores fokus være på, hvordan vi holder køerne sunde, og hvad gør vi med en ko, hvis den så alligevel bliver syg.

Ventilationen i stalden er meget vigtig. Koens største problem er, hvordan den skal komme af med varmen. Koens optimale temperatur i omgivelserne er 5-12 grader. Derfor skal der så meget luft gennem stalden som muligt. Gardiner fra gulv til loft er en udmærket løsning i alle facader. Ventilation baseret på åbne porte og vinduer skal undgås, da små åbninger giver træk. Store flader giver den mest jævne luftstrøm. Ventilatorer til at flytte luften, når det er vindstille i både kolde og varme perioder, er et must.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når det gælder inventar, kan man stille spørgsmålet: Hvad ville koen gøre, hvis den selv kunne bestemme? Sengebåse eller dybstrøelse af en eller anden art? Vi må gå ud fra, at en ko ville foretrække at kunne lægge sig og rejse sig uhindret, og så må dybstrøelsen foretrækkes, men det giver desværre nogle problemer af praktisk, og omkostningsmæssig karakter. Derfor bliver de fleste stalde bygget med sengebåse, og det kan også gå an, hvis man stadig prøver at give koen så megen bevægelsesfrihed som muligt. Husk derfor at koen skal kunne bevæge hovedet langt fremad, når den skal rejse sig. Derfor ingen betonmure, plader eller rør, der forhindrer koen i at bevæge sig fremad. Dernæst et skridsikkert underlag, der skal være blødt og eftergiveligt. Sand er et rigtigt godt underlag, men som ved alt andet er der fordele og ulemper. Vores erfaring er, at man virkelig skal ville det og vedligeholde sandlaget i sengebåsene hele tiden for at få det til at virke. Hvis man er i tvivl, skal man vælge noget andet.

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere, i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 15. april.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.