Hvad mange vil betegne som et sensationelt samarbejde ser dagens lys, når repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse onsdag sammen skal i foretræde i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg for at præsentere et fælles projekt - "Vildt Venlig Høst".

Hvert år går mange dyreunger til i forbindelse med særlig forårets grønthøst - ofte rålam og harekillinger, der kommer til skade eller slås ihjel ved kontakt med høstmaskinerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ældre undersøgelser af forekomsten af hare i Danmark har afdækket, at omtrent 15 procent af årets harekillinger går til på den brutale måde, og det er først og fremmest i afgrøderne lucerne og græs til foder, at er helt op til 45 procent af harekillingerne går til.

- Tal for omfanget af rålam er os bekendt ikke tilgængelige, da der ikke er gennemført målrettet optælling eller forskning på dette område, skriver de tre organisationer i et fælles brev til udvalget.

Etisk og biologisk problem

De tre organisationer er enige om, at der er tale om et meget væsentligt etisk, og for haren også biologisk problem:

- Vi er også enige om, at landmænd og maskinførere er magtesløse og uden skyld i problemet samt, at der er et meget stort behov for at få kortlagt problemets omfang og få udviklet og afprøvet løsninger, som dur ude i virkeligheden, skriver de videre.

Gennem en længere årrække har Dyrenes Beskyttelse, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening i fællesskab under skiftende regeringer søgt at få igangsat et arbejde, der i første omgang afdækker og opdaterer problemets omfang og relaterer det til afgrøder:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afdækning af problemet

Endnu er det ikke lykkedes at få sat politisk fokus på området, og de tre organisationer håber derfor, at udvalgets medlemmer vil sikre, at der iværksættes en afdækning af problemets omfang.

Der foreligger blandt andet forsag til et projekt udarbejdet af Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, og de tre organisationer håber, at der kan findes de midler, der skal til, for at igangsætte fase 1 af det skitserede projekt. De ønsker også, at der nedsættes en følgegruppe for projektet.

Forskellige løsninger

Ole Roland Therkildsen fra Aarhus Universitet har udarbejdet et projekt, der kan afdække problemet, og han skriver til Folketingets udvalg, at problemstillingerne forbundet med høstdrab både angår skader på fugle og pattedyr, dyrevelfærd, risiko for kontaminering af husdyrfoder og den arbejdsmiljømæssige belastning for maskinføreren.

Han peger på, at der eksisterer forskellige muligheder for at løse dele af det samlede problemkompleks, men at disse muligheder kun i ringe omfang anvendes, fordi det er med til at gøre høstarbejdet mere besværligt.

Sække kan skræmme

Han nævner eksempelvis opsætning af sække inden høst med henblik på at bortskræmme vildt i afgrøden:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har vist sig effektivt, men er næppe foreneligt med moderne landbrugsdrift. Der er derfor både nationalt og internationalt stor forvaltningsmæssig interesse i løsningsmuligheder, der inden for rammerne af en rationel landbrugsdrift effektivt reducerer antallet af dyr, der slås ihjel eller skades i forbindelse med høstarbejde, skriver han i sit projektoplæg.

Kortlægning

Han slår fast, at der er behov for en detaljeret kortlægning af den høstrelaterede dødelighed hos relevante vildtarter, som efterfølgende vil kunne understøtte implementeringen af vildtvenlige høstmetoder.

Et projekt vil kunne gennemføres i to trin omfattende:

- Indsamling af viden om høstrelateret dødelighed hos fugle og pattedyr. Det kan gøres ved at afsøge arealer for fugle og pattedyr ved hjælp af hundeførere med særligt trænede hunde umiddelbart efter høst, hvor der indsamles oplysninger om, hvilke arter der omkommer under høsten, og hvor i afgrøden de påkørte individer har befundet sig.

Koster ½ million kroner

Den anden del af analysen består af en afprøvning og udvikling af løsningsmuligheder, der er forenelige med en moderne landbrugsdrift, og kvantificering af effekten:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På baggrund af den viden, der generes under trin 1, udvikles og afprøves forskellige løsningsmuligheder, der kan medvirke til at reducere antallet af høstdrab. Løsningsmulighederne vil kunne omfatte anvendelsen af nye teknologier, bortskræmningsmidler, etablering af alternative habitater, m.v. oplyser forskeren, der også angivet er budgetoverslag for trin 1 på ½ million kroner.