Abonnementsartikel

Den hurtige afvikling af mælkekvoterne og mælkeproduktionens stigning har givet mælkeproducenterne den dybeste krise siden 2009.

- Ingen havde forudset, at markedsudviklingen ville gå så hurtig efter afvikling af kvoter. Vi er i den dybeste krise siden 2009. Mælkeproduktionen er steget kraftigt og får skylden for, at de europæiske mælkepriser er i bund, fortalte Keld Winther Rasmussen fra fødevarekoncernen Uhrenholt på Landboforeningen Limfjords mælkemøde onsdag den 6. april.

Ifølge Landboforeningen var næsten 90 mælkeproducenter og andre interesserede mødt op for at høre nærmere om, hvordan de danske mælkeproducenter står i forhold til deres udenlandske kolleger, og hvad mælkeproducenterne kan forvente sig af markedet og fremtiden.

Keld Winther Rasmussen startede med at fortælle om historikken for de ændrede rammer for mælkeproduktionen - fra Fort Europe til fri produktionsret og derefter om de politiske tiltag for europæisk produktion.

Han forventer, at EU's mælkeproduktion vil stagnere i løbet af 2016, selv om der stadig vil komme mere mælk fra "mælkebæltet" fra Irland til Polen på bekostning af syd og øst, men han bad samtidigt tilhørerne huske på, at mælkeprisen typisk reagerer 2-3 måneder efter skift i markedet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Større mælkeprisstigninger når næppe at slå igennem i 2016, fortalte han og mente, at prisudsvingene er kommet for at blive.

På spørgsmålet om, hvad landmanden selv kan gøre, fortalte Keld Winther Rasmussen, at der ikke er så meget andet at gøre end at sørge for lave omkostninger og sikre sig bedre polstring. - Og politikerne skal sikre lige rammevilkår i alle led, og EU skal sikre samme markedsvilkår som konkurrenterne udadtil ved at fastholde markedsbeskyttelsen indadtil, lød det fra Keld Winther Rasmussen.

Større gældsbelastning

Susanne Clausen, SEGES kvæg, fortalte herefter om EU's mælkeproduktion, og at det især er Holland, Irland og Tyskland, der har lagt fra land.

- Mælkeproducenterne er alle udfordret som følge af den lave mælkepris, men i forhold til andre har danske mælkeproducenter en større gældsbelastning og dyrere arbejdskraft, sagde Susanne Clausen og fortsatte:

- Derfor ligger vi højt på de kontante omkostninger sammenlignet med de andre lande. Til gengæld har de danske bønder en landmandsejet værdikæde, hvilket er en stor fordel lige fra grovvarer, produktion og forarbejdning til viden og rådgivning.

På spørgsmål fra salen, om hvilket land, der giver op først, da vi åbenbart prøver at konkurrere hinanden ihjel, svarede Susanne Clausen, at det bliver alle mod alle, og at man ikke skal forvente, at der er ét land, der giver op før et andet.

- Der bliver tilpasninger i alle lande, for alle lande har deres at slås med, men selvfølgelig er produktionsvilkårene i EU-landene forskellige og vind og vejr kan også spille ind, sagde hun.

Fokus på eget grovfoder

Chefkonsulent Jørgen Kristensen, Landboforeningen Limfjord, sluttede aftenen af med tips til, hvad mælkeproducenten selv rent fagligt kan gøre for at hæve indtjeningen f.eks. ved at gennemgå besætningen kritisk, fjerne overbelægning, finde de dårligste køer, evt. gå ned i koantal i en kort periode, planlægge avlsstrategien med færre kvier og lavere udskiftningsprocent.

- Det er vigtigt at have endnu større fokus på eget grovfoder og på indkøbt foder og kende fremstillingsprisen. Det er vigtigt, at man tør flytte grænser, sagde Jørgen Kristensen blandt andet og opfordrede til, at man tilmelder sig grovfoderskolen for at lære sin grovfoderpris at kende.

Selv om man på mødet ikke lige fandt lyset forude, var der en rigtig god stemning, og deltagerne fik en god snak både over lagkagen og efter mødet.