Fliegl præsenterede for to år siden konceptet med frakørselsvogne fremstillet i aluminium.

Nu har Fliegl Agrartechnik GmbH grundlagt et nyt søsterselskab, som skal stå for produktionen af vogne i aluminium. Det nye selskab sker under ledelse af Johann Fliegl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med en nyttelast gevist på op til tre ton, er der store fordele i aluminiumsvogne på markedet, og ikke kun på marken, men specielt også for vogntog på landevejen.

Christoph Hoerl, AluTec

Navnet på de nye Fliegl-vogne bliver Fliegl AluTec med tilnavnet 'The lightness of pushing off' eller på dansk: Letheden i afskubning.

Det betyder også, at alle vogne leveres med Fliegls velkendte afskubbersystem, og derfor fremhæver Fliegl, at vognene kan bruges til flere forskellige former for transport, og ikke blot til korn, græs, majs, jord, sand, roer, kartofler eller flis.

Sparer diesel

Alle Alutec-vogne scorer ifølge producenten point med letvægtskonstruktionen. Sammenlignet med stål, er der med aluminium opnået et enorm vægttab, og ifølge den tyske producent, så viser undersøgelser, at brændstofforbruget kan reduceres med op mod 0,6 liter pr. hundred kilometer.

Fliegl påpeger også, at sliddele som hjul og bremser er mindre belastet af lavere egenvægt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afhængig af model er det muligt at sparer op til tre ton, blot på egenvægten af vognen ved at gå fra stål til aluminium

Også alu til lastbiler

- Med en nyttelast gevinst på op til tre ton, er der store fordele i aluminiumsvogne på markedet, og ikke kun på marken, men specielt også for vogntog på landevejen - især for lastbiler, fortæller salgschef Christoph Hoerl hos AluTec.

I den forbindelse præsenterer Fliegl ASS AluTec-sættevogne til lastbiler, som er et hundrede procent aluminium-produceret vogn fra 40 til 60 kubikmeter.

Desuden kommer ASS AluTec unlimited med rumindhold fra 60 til 100 kubikmeter med ladlængder op til 13,5 meter, og på nogle eksportmarkeder op til 14,5 meter.