Naturressourceuddannelsen på Københavns Universitet er en af de uddannelser, som uddanner fremtidens landbrugskonsulenter. Bacheloruddannelsen og de tilhørende kandidatuddannelser ønsker at koble landbrugsvirksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft med tilpas diversitet til, at kandidaterne kan imødekomme de krav, arbejdsmarkedet stiller og behovet for at se natur og mennesker i samspil.

Uddannelsen er en naturfaglig akademisk uddannelse med et samfundsvidenskabeligt perspektiv. Som studerende på Naturressourcer er der fokus på, hvordan der bedst arbejdes med og i naturen. Uddannelsen er løsningsorienteret, og giver de studerende forståelse for de biologiske, økologiske og kemiske processer, som er grundlaget for fødevareproduktion, biodiversitet og miljøet. Menneskeskabte processer tages også med undervejs, hvor der er fokus på forvaltning, naturbeskyttelse og miljøøkonomi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trods den akademiske tilgang til læring er den praktiske erfaring i fokus på uddannelsen.

- Vi uddanner ikke agronomer, der kun har siddet med næsen i bøgerne. Vi lytter selvfølgeligt til erhvervet og for at matche kandidaterne til det, der efterspørges, sørger vi for, at de studerende får jord under fødderne og lærer, hvordan de arbejder praktisk med deres felt, forklarer uddannelsens studieleder Andreas de Neergaard fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

I Agro, der udkommer fredag den 11. februar kan du læse mere om udannelsen og mere om kampagnen We Grow Business, som Seges og en række rådgivningsvirksomheder har sat i gang for at imødekomme erhvervslivets efterspørgsel efter kandidater med en baggrund i agronomi eller lignende.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden allerede nu læses på agrologisk.dk ved at klikke her:

Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikkeabonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.

Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller telefon 76 20 79 70.