Næstformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt, lægger over for Maskinbladet ikke skjul på, at han meget gerne havde undværet, at Miljø- og Fødevareministeriet havde præsenteret det såkaldte Blå Kort, der viser, hvordan den fremtidige gødskningsregulering kan forekomme.
Han er dog godt tilfreds med de svar, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen gav på et samråd:
- Landbrug og Fødevarer er ikke særligt imponerede over, at man har lavet Det Blå Kort, der har skabt stor og unødig usikkerhed hos mange landmænd med den konsekvens, at det også kan påvirke værdiansættelsen af ejendommen. Vi har derfor været optaget af dels at udfordre det faglige grundlag for kortets tilblivelse og i særdeleshed den miljømålsætning, der er sat for det marine miljø. Det er det, som er afgørende for, om et område skal være mørke- eller lyseblåt, siger Lars Hvidtfeldt til Maskinbadet.
Alle skal have gevinst
Han roser ikke mindst ministeren for på samrådet at give udtryk for, at alle landmænd skal have en gevinst ved den målrettede regulering:
- Vi har gjort tabet ved den nuværende undergødskning op til cirka to milliarder kroner. Tallet fremkommer ved lavere udbytte og dårligere kvalitet på afgrøderne. Med den målrettede regulering skal vi kunne stadig kunne gøde vores marker efter planternes behov. Og så skal vi finde ud af, hvor der måtte være et problem, så vi kan sætte ind med de virkemidler, der kan rense op, så vi ikke belaster miljøet ud over "tålegrænsen". Der har ministeriet været en postgang for tidligt ude med et blåt kort, hvor man ikke præcis ved, om det er der, man skal yde indsatsen. Kortet har skabt en unødig ængstelse nogle steder i landet, siger Landbrug & Fødevarers nætformand.
Lars Hvidtfeldt mener, at måltallene for det marine miljø er fastsat med en række fejl og usikkerheder, der skal udfordres, inden man begynder at fortælle, hvor og hvilke landmænd der skal skabe minivådområder eller andre indsatser.
