Abonnementsartikel

Lad os dog håbe, at den bagudskuende kamp snart hører op. Det mener Maskinbladets chefredaktør. Læs lederen fra seneste avis her.

Desværre har tiden efter vedtagelsen af landbrugspakken været præget af tilbageskuende navlepilleri hos mange politikere. Hvem har skylden for, at det gik så galt?

Det har optaget mange politikere, som gerne vil sætte sig på historieskrivningen med deres egne, velvalgte versioner af, hvad der faktisk foregik. Blandt andet gik den konservative leder, Søren Pape Poulsen, i sidste uge i offensiven og tilbød flere landbrugsmedier at fortælle sin version af begivenhedernes gang, og hans argumenter kan læses i denne udgave af Maskinbladet.

- Der er nok at tage fat på for landbrugets lobbyister - uanset hvilke foreninger, de repræsenterer.

- Rasmus Dalsgaard, chefredaktør, Maskinbladet

Lad os dog håbe, at denne bagudskuende kamp snart hører op, så der kan komme fokus på den fremadrettede indsats for at sikre en fornuftig implementering af landbrugspakken og et rimeligt indhold i naturpakken.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Samme bøn om fokus på den fremadrettede indsats kan sendes i retning af Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug.

I mange medier fik Bæredygtigt Landbrug nærmest hele skylden - eller æren om man vil - for at være ophavsmænd til indholdet af landbrugspakken.

Måske derfor ser vi nu en meget massiv indsats fra Landbrug & Fødevarer, der har travlt med at fortælle om den indsats, organisationen i mange år har gjort for at få ændret kvælstofnormerne. men kan organisationerne ikke bare glæde sig over, at det er blevet nye tider, og så ellers bruge krudtet på hver især at fastholde sejrene og sikre fornuftige tiltag i i den kommende naturpakke?

Der er rigeligt med politiske udfordringer.

Landbrugspakken fik nemlig mange politikere fra især rød blok til at male sig op i et hjørne med en fortælling om, at pakken nærmest er en naturkatastrofe. Det kan give unødig uro om implementeringen af landbrugspakken og gøre det vanskeligt at komme videre og få sikret et fornuftigt indhold i den forestående naturpakke. Det er ikke mindst ærgerligt, fordi pakken markerede det første skridt i retning af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, som blev positivt modtaget af et bredt politisk flertal.

Blå blok var gået samlet til valg på pakken, og langt henne i forhandlingerne var blandt andre socialdemokraterne med ved forhandlingsbordet og så ud til at acceptere landbrugspakkens grundlæggende opgør med den hidtidige regulering af landbruget, omend partiet efterfølgende markerede stor modstand mod pakken.

Der var dog et realistisk håb om, at der kunne skabes en vis enighed om det grundlæggende paradigmeskifte, når de politiske ritualer var overstået, og det igen blev hverdag. Men på få dage blev fronterne trukket så markant op, at udsigten til konsensus formentlig er helt forduftet. Og dermed er det svært at glæde sig fuldt ud over de forbedringer, der nu er vedtaget.

Spørgsmålene nager: Holder regeringen længe nok, til at vi for alvor kommer til at se effekten af paradigmeskiftet? Vil en anden regering rulle forbedringerne tilbage? Tror vi, at forbedringerne er permanente, så vi tør at investere? Og hvordan kommer prisen for de kommende naturtiltag til at se ud på den enkelte bedrift, når naturpakken skal føres ud i livet? Der er nok at tage fat på for landbrugets lobbyister - uanset hvilke foreninger, de repræsenterer.