Selvom produktionen af traktoren først forventes at begynde i midten af 2018, har hollandske Multi Tool Trac-maskinen nu været i marken til test.

Traktoren er el-drevet, men har dog også en dieselmotor, som trækker generatoren. Traktoren drives af fire elmotorer på knap 30 nominelle hestekræfter, men kan dog yde maksimalt 60 hestekræfter i en kort periode. Hver motor sidder på hvert af de fire lige store hjul.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Kabinen kan flyttes

Traktoren er fyldt med detaljer, og foruden en variabel sporvidde kan kabinen også flyttes frem og tilbage for at få det rigtige udsyn til maskinerne, som enten kan monteres foran, under eller bag traktoren.

Sporvidden kan justeres trinløst fra 2,25 til 3,25 meter, mens traktoren kører. Akselafstanden er 5,5 meter.

Traktoren drejer på alle fire hjul, og venderadius er seks meter.

Selvom traktoren skal køre på el, er traktoren også udstyret med motor med seks cylindre og 185 hestekræfter, som trækker en generator, der kan producere strøm til hjulmotorerne.