Flertallet af danskerne mener, det er vigtigt, at der serveres økologiske måltider på landets spisesteder. Især i offentlige institutioner. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Fødevarestyrelsen.

62 procent og 61 procent mener, at det i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad er vigtigt, at der serveres økologisk mad i offentlige institutioner som børnehaver, vuggestuer, plejehjem og skoler samt hospitaler og uddannelsesinstitutioner. 54 procent mener, at det i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad er vigtigt, at der serveres økologiske måltider på private arbejdspladser.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Øko-efterspørgslen skinner igennem på Foodexpo.

Danskernes efterspørgsel på økologi uden for hjemmet, kommer tydeligt til udtryk i et stigende øko-salg til foodservice, som er mere end tredoblet siden 2009.

Økologi har bredt sig til alle dele af fødevarebranchen, og øko-måltiderne rækker i dag lige fra gourmetrestauranten til hospitalssengen.

Det oplevede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen også søndag, da han besøgte Foodexpo i Herning.

- Miljø- og fødevareministeren fik søndag et førstehåndsindtryk af den meget positive udvikling, som økologien oplever på foodservice-markedet, og som også gør sig gældende i dagligvarehandlen og på eksportmarkederne. Når markedet kalder som nu, er det vigtigt at understøtte landmændenes muligheder for at tage skridtet og lægge om til økologi for at undgå, at hylderne bliver tømt for øko-varer, fortæller Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening, som glæder sig over så hurtigt at have fået mulighed for at mødes med den nye minister og drøfte dette.

- Vi opfordrede ministeren til give landmænd mere fleksible muligheder for at søge omlægningstilskud, så de kan komme hurtigere i gang med at lægge om til økologi og undgå at miste et års tilskud. Samt at han arbejder på at skaffe lettere adgang til risikovillig kapital til finansiering til bedrifter, der lægger om eller udvider øko-produktionen, siger Per Kølster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle danskere kender Ø-mærket

YouGov-undersøgelsen viser desuden, at det røde Ø-mærke nu har opnået et kendskabsgrad hos danskerne på 100 procent.

- At alle danskere kender det statslige røde Ø, vidner om økologiens succes i Danmark. Ø-mærket er således det stærkest tænkelige fødevarebrand i Danmark, siger Per Kølster.

Økologisk Landsforening og Messecenter Herning er i år gået sammen om at skabe rammerne for den største økologiske messesatsning til dato. Det er første gang, økologien har indtaget en hel hal til foodservice-messen - med i alt 100 økologiske udstillere.

mod