Abonnementsartikel

John Deere har ansat Anders Terrs som ny Territory Manager for Danmark. Han glæder sig til at vinde markedsandele i Danmark.

John Deere har ansat en ny Territory Manager for det danske marked.

I fremtiden bliver det svenske Anders Terrs, som kommer til at være bindeleddet mellem John Deere og de danske forhandlere. Den nye Territory Manager har tidligere haft en lignende stilling i Sverige, hvor han har haft den direkte kontakt med fem store John Deere-forhandlere. Han glæder sig meget til den nye, danske udfordring.

- Mit job bliver at sikre, at John Deere vinder markedsandele i Danmark.

- Ander Terrs, Territory Manager for John Deere i Danmark

- Mit job bliver at sikre, at John Deere vinder markedsandele i Danmark. Det er mit mål at vi skal vinde markedsandele og holde dem i fremtiden. Så umiddelbart ser jeg det som en lidt længere proces, siger Anders Terrs.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den nye mand i Danmark ser frem til at komme ordentligt i gang. Han forudser mange timer på landevejene, for at besøge de danske forhandlere.

- Jeg starter allerede i næste uge med at besøge vores forhandlere. Den tætte kontakt med dem bliver afgørende for, at vi kan nå vores mål om at vinde markedsandele. For at fortsætte successen sammen med vores danske forhandlere, ser jeg det som min vigtigste opgave at klæde dem ordentligt på, siger Anders Terrs.

John Deeres nye Territory Manager kommer til at arbejde fra John Deeres kontor i Malmö, men forudser mange timer på landevejene i sit nye job.