Abonnementsartikel

Landbrug & Fødevarer ærgrer sig over at Eva Kjer Hansen må forlade posten som minister.

Det vil være synd at påstå, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tilbagetræden modtages med glæde i Landbrug & Fødevarer, hvor viceformand Lars Hvidtfeldt siger til Maskinbladet, at ministeren trækker sig på baggrund af hvad han kalder nogle små krusninger og en storm i et glas vand:

- Det er nogle vildfarelser blandt nogle professorer i det såkaldte myndighedsberedskab, der har eskaleret debatten. Ministeren har gennemført den 16-punktsplan, som de fire borgerlige partier gik til valg på. Den plan har hun sat kød og blod på, og det har vi som erhverv været glade for. Sagen er politiseret i en grad, jeg ikke havde regnet med, siger Lars Hvidtfeldt.

Hun forstod i en sjælden grad at lytte og være i dialog med borgerne

- Martin Merrild, formand hos Landbrug & Fødevarer.

Dolket i ryggen

Han mener, at Eva Kjer Hansen er dolket i ryggen af sit embedsværk, men afviser at det er uforeneligt at have fødevarer og miljø i samme ministerium:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det giver god mening at have det i samme ministerium, i stedet for to ministerier der hver for sig skal regulere det samme område, slutter Lars Hvidtfeldt, der ser hen til at få etableret et godt samarbejde med en ny minister for området.

Træffetid

Landbrug & Fødevarers formand. Martin Merrild, siger til Maskinbladet, at Eva Kjer Hansen viste en ægte interesse for fødevareerhvervet og blandt andet rejste meget ud i landet for at besøge borgere og erhverv:

- Det er den første minister, jeg kan huske, der kom så meget ud, hvor tingene rørte sig, og hun havde blandt andet afsat træffetid, hvor ganske almindelige borgere kunne komme til hende med deres problemer. Hun forstod i en sjælden grad at lytte og være i dialog med borgerne, siger Martin Merrild.