Det Konservative Folkeparti har gennem den seneste uge udtrykt mistillid til Eva Kjer Hansen, som nu har trukket sig som minister.

Det har affødt denne reaktion, som Søren Pape Poulsen, formand i Det Konservative Folkeparti, skriver på sin Facebook-side:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tirsdag aften i denne uge meddelte vi, at vi ikke længere havde tillid til miljø- og fødevareministeren, da ministeren ikke har givet offentligheden et retvisende billede af konsekvenserne af landbrugspakken.

I dag kan vi konstatere, at hun har valgt at trække sig. Den beslutning tager vi til efterretning. Som vi hele tiden har sagt, så støtter vi fuldt ud op om statsministeren og Venstre-regeringen, og nu vil vi se fremad.

Inden Eva Kjer Hansen valgte at gå af som minister, havde Søren Pape Poulsen gentaget partiets utilfredshed med Eva Kjer. Det skete med denne Facebook-opdatering:

Vi har haft gode drøftelser med statsministeren og de øvrige blå partier i løbet af det sidste halvandet døgn på Marienborg. Det vil jeg gerne kvittere for.

Vi har talt om samarbejde og nøje gennemgået den igangværende sag. Men vi er nået til et sted nu, hvor det springende punkt for at komme videre er, om vi har tillid til miljø- og fødevareministeren eller ej. Her er min konklusion fuldstændig den samme som inden mødet. Vi har fortsat ikke tillid til ministeren - ligesom et flertal af Folketinget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er ingen tvivl om, at vi fortsat støtter statsministeren og Venstre-regningen, men ikke miljø- og fødevareministeren - ej heller på en anden ministerpost, som nogle har været spekuleret i. Ender det med et folketingsvalg, vil det alene være Lars Løkke Rasmussens beslutning og ansvar.