Landbrugspakken gør det dyrere at beskytte drikkevandet. Regeringen vil nemlig tillade landmænd at gøde mere. Det medfører, at større mængder nitrat kan sive ned i grundvandet. For at skærme drikkevandet mod forureningen fra en mere massiv udledning af kvælstof, skal vandkunderne betale landbruget betydeligt større summer i erstatning for ikke at gøde i nærheden af boringer. Det skyldes, at jordpriserne stiger som følge af mere gødning på markerne og dermed højere udbytter. Det skriver Danva (Dansk vand- og spildevandsforening) på deres hjemmeside.
Kildepladser skal beskyttes
- Vandselskaberne skal bruge endnu flere penge på at beskytte kildepladser for at sikre drikkevandet.
- Daniel Nyboe Andersen, medlem af bestyrelsen DANVA
Et notat udarbejdet af Niras for Danva om konsekvenserne af ændrede gødningsnormer vurderer, at der kan ske værdistigninger af landbrugsjorden på cirka 25.000 kr. pr. hektar.
- Vandselskaberne skal bruge endnu flere penge på at beskytte kildepladser for at sikre drikkevandet. Mange steder vil man derfor opleve, at vandtaksten kan stige. Der er kun familier og erhverv til at betale kompensationerne til den øgede belastning, siger medlem af Danvas bestyrelse, Daniel Nyboe Andersen.
Danva vurderer, at en øget mængde kvælstof på markerne vil udgøre det største tilbageslag mod grundvandet i 20 år og samlet set medføre en betydelig økonomisk belastning for vandselskaber og deres kunder.
Ved at tillade mere kvælstof på markerne skal der fremover indgås væsentligt flere aftaler med landmænd om ikke at gøde i nærheden af drikkevandsboringer for at opretholde det nødvendige beskyttelsesniveau. Tilsvarende vil der fremover skulle udpeges langt flere nitratfølsomme indvindingsområder, hvilket vil betyde, at der også skal foretages ny, dyr kortlægning af disse områder.
Dybe boringer
Direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen, slår fast, at der i dag allerede er mange steder i Danmark, hvor man ikke kan bruge grundvandet som drikkevand, fordi det indeholder for store mængder nitrat.
- Hidtil har vandselskaberne kunnet styre udenom disse steder eller eventuelt bore dybere for at få nye grundvandsressourcer. Men det billede vil ændre sig, hvis planen vedtages, siger Carl-Emil Larsen.
- Det er blevet langt sværere at finde nye kildepladser. Derfor tvinges vandselskaberne til at investere mere i at beskytte eksisterende boringer med drikkevand.
For vandforsyningerne er status i øjeblikket, at der stort set ikke lukkes boringer på grund af nitrat i modsætning til for 10-20 år siden, hvor der blev lukket rigtig mange. Dette betyder dog ikke, at der ikke er problemer, men udelukkende at vandforsyninger indtil videre har været i stand til at håndtere dem. Får landmændene lov til at udbringe mere kvælstof, så vil det blive en alvorlig trussel mod det rene danske drikkevand.
