Kartoffelmelsfabrikken AKV Langholt investerer 100 millioner kroner i en modernisering af produktionsanlægget. Direktøren forventer, at det vil betyde meromsætning og besparelser svarende til op mod 10 millioner kroner om året. Men det er ikke den eneste grund til at direktøren glæder sig til færdiggørelsen af det nye anlæg.

- Vi glæder os meget til vores nye anlæg står helt færdigt til september 2016. Selvfølgelig på grund af den positive påvirkning på økonomien, men også fordi vi med det nye anlæg kan yde de landmænd, som leverer kartofler til os en bedre service, siger Niels Eriksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi glæder os meget til vores nye anlæg står helt færdigt til september 2016. Selvfølgelig på grund af den positive påvirkning på økonomien, men også fordi vi med det nye anlæg kan yde de landmænd, som leverer kartofler til os en bedre service,

- Niels Eriksen, direktør AKV Langholt

Bedre service

Det nye anlæg gør fabrikken i stand til at udnytte især proteinen i kartoflerne bedre.

- Med det nye anlæg får vi mulighed for at producere en gødningsopløsning til alle vores producenter. Og tilmed med en langt højere koncentration end vi kan i dag. Som det er i dag, har vi kun mulighed for at tilbyde de nærmeste landmænd en gødningsopløsning på omkring 5 procents koncentration, hvor vi fra september kan tilbyde alle en opløsning på omkring de 40 procent, så det ser vi meget frem til, siger Niels Eriksen

Samme antal kartofler

Selvom det nye anlæg gør AKV Langholt langt mere effektiv til at udvinde protein, betyder det ikke, at kartoffelmelfabrikken skal bruge færre kartofler i fremtiden.

- Vi får stadig brug for den samme mængde kartofler i fremtiden. Vi producerer omkring 45-50.000 tons stivelse om året, og det niveau vil vi blive ved med at ligge på. Men på denne måde bliver vi bedre til at udnytte resten af kartoflen. Til glæde for både vores producenter og vores bundlinje, siger Niels Eriksen.