Der er kommet nye normer til diegivende søer med højere indhold af fordøjeligt råprotein og fosfor.
- Dette er gjort for at øge produktiviteten ved søerne, og set ud fra det perspektiv, er det en god forretning. Men der kan mange steder også være en miljøgodkendelse at tage hensyn til, for protein i diefoderet stiger med cirka 17 gram/fe. Fordelingen mellem die- og drægtighedsfoder kan være svingende, men 50 procent af hver er ikke unormal, og her vil råproteinindholdet stige med 8,5 gram /fe. Dette kan for ejendomme med miljøgodkendelse give udfordringer, siger svinekonsulent hos LMO Peter Mark Nielsen.
Hvis du har en miljøgodkendelse, der indeholder vilkår til fodring af blandt andet søer, bør du altså undersøge det nøje, inden du køber blandinger med hævet indhold af protein og fosfor.
- Står du over for en kommende miljøgodkendelse, er det muligt at se på andre løsninger og muligheder for at undgå fodringsvilkår på indholdet af protein. Hvis du allerede er omfattet af en miljøgodkendelse, har du også mulighed for at søge et tillæg til miljøgodkendelsen, siger miljøkonsulent hos LMO Anne Kirkegaard, som advarer om at være påpasselig med ikke at overtræde vilkårerne i miljøgodkendelsen.
Trefaset sofodring
Trefaset sofodring har efterhånden været kendt i 10 år men er ikke udbredt i alle besætninger.
- Hvis man har en løbe-kontrolafdeling, som i dag får dieblanding, skal der laves en blanding, der passer til denne dyregruppe. Hvis foderet fordeles ligeligt mellem de tre faser, vil gennemsnitsindholdet af råprotein ende midt imellem den gamle norm og den nye. Dette vil i mange tilfælde være nok til at opfylde miljøkravene, og desuden vil der være en besparelse i sofodringen på omkring 50 kroner/årsso fremfor at bruge tofaset fodring, siger Peter Mark Nielsen.
Alt efter hvordan foderanlægget er lavet i den enkelte besætning, kan der også være andre muligheder for at udnytte de nye normer til søerne uden at overtræde miljøgodkendelsen og samtidig tjene lidt ekstra penge.
