Abonnementsartikel

DLG-koncernen sælger ærteaktiviteterne i DLG Ingredients. Samtidig lukkes produktionen i Durup.

DLG har fart på frasalg og nedlukning i øjeblikket. Koncernen har netop offentliggjort endnu et frasalg, som skal bidrage til at skære forretningen til og skærpe fokus på kerneforretningen.

Det ærteaktiviteterne i ingrediensvirksomheden DLG Ingredients, som DLG-koncernen nu afhænder, og desuden lukkes de tilbageværende aktiviteter i datterselskabet.

Kornhåndtering i Durup

Allerede fra nytår ophørte DLG Ingredients med melproduktion samt handel med frø og kerner, og DLG indgik en aftale med Valsemøllen om overtagelse af mølleriudstyret.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Nu overdrages ærteaktiviteterne til det norske firma Vestkorn Milling.

Produktionen i Durup udfases henover det næste halve år, og alle medarbejdere vil fratræde senest ved udgangen af juni 2016. DLG?s grovvareforretning vil fremadrettet benytte faciliteterne i Durup til tørreri og kornhåndtering.

Turn-around opgivet

- Vi har siden efteråret arbejdet på at finde en partner, med kompetencer og kræfter til at med virke i en turn-around-proces, for at ærteaktiviteterne kunne blive til en fornuftig forretning. Desværre er det ikke lykkedes. Da aktiviteterne i DLG Ingredients ikke skaber de fornødne synergier til andre af DLG-koncernens kerneforretningsområder, har vi valgt at lukke selskabet, siger Johanne Rønnow Olsen, underdirektør i DLG og ansvarlig for DLG Food.