Efter Massey Ferguson i 2015 opdaterede den mindste model i producentens teleskoplæsser-serie med 9305 Xtra, så følger samme opdateringer nu til resten af serien.

Dermed er samtlige fire modeller i Massey Ferguson nu opdaterede med blandt andet Smart Handling System (SHS) og Eco-mode samt mulighed for betjening af vendegear til venstre for rattet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye detaljer

Af nye funktioner, kan der blandt andet nævnes Smart Handling System (SHS), som gør det muligt for chaufføren at ændre olieflowet igennem displayet i læsseren. Ifølge Massey Ferguson, skulle det give en mere præcis styring af læssearmen.

Desuden er de nye læssere udstyret med Eco-mode, hvor chaufføren ved hjælp af en knap i kabinen kan reducere olieflow og motoromdrejninger, for på den måde at spare på brændstoffet de steder det giver mening.

Som ekstra udstyr kan læsserne udstyres med et vendegear til venstre for rattet. Normalet sidder knappen til retningsskift på joysticket til højre for chaufføren, og dermed kan chaufføren både bruge venstre og højre hånd til retningskiftet på teleskoplæsseren.

Fra knap seks meter

9000-serie fra Massey Ferguson strækker sig den 100 hestes maskine med knap seks meter løftehøjde og en maksimal løftekapacitet på tre ton i den midste model: 9305 Xtra. Den største model er 9407s Xtra som har 122 hestekræfter og løfter maksimale 3,5 ton op i syv meter arbejdshøjde.

Hele serien har motorer fra Perkins på 3,4 liter. Transmissionen er hydrostatisk med to områder og en topfart på 40 kilometer i timen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle modeller har mulighed for at køre i lav gear med maksimal omdrejninger på motoren, hvilket kan bruges ved hegnsklipning, fejning eller måske en halmstrøer, hvor et højt olieflow er påkrævet med en lav fart.

Læsserne er udstyret med LS-hydraulik, hvilket betyder, at udtagene styres proportionalt, og flere funktioner kan benyttes på samme tid.