- Shredding af majs er relevant, hvis den maskinstation man bruger, ikke magter en ordentligt kerneknusning.
Så kontante er ordene fra Jytte Kurtzmann Olesen, som i Jysk Landbrugsrådgivnings magasin 'Grobund' giver en delkonklusion på det meget omtale shreding af majsensilagen, som mange danske maskinstationer og ikke mindst mælkeproducenter har spekuleret og afprøvet under ensileringen af majsen i 2015.
- Shredding er ikke relevant for rationer med basis af kløvergræs i mindst 30 procent af grovfoderet, og shreding er kun relevant for rationer med kun eller næsten kun majsensilage som grovfoder, fordi der er behov for mere struktur i rationen, konkludere Jytte Kurtzmann Olesen og tilføjer at shreding er relevant, hvis den maskinstation man bruger ikke magter en ordentligt kernekusning af majsen i forvejen.
Mangler forsøg i Danmark
Forsøgsmæssigt er shredding ikke afprøvet i Danmark på nuværende tidspunkt, og derfor skriver Jytte Kurtzmann Olesen, at spørgsmålet er, om vores foderrationer passer til brugen af majs cracket med shredding cracker:
- I USA bruges der meget lucerne og hø i foderrationerne, og snitlængden på majsensilagen er typisk længere end i Danmark. Desuden er det vigtigt også at bemærke den store forskel, der er mellem majssorterne i USA og Danmark.
På nuværende tidspunkt er der udført to forsøg i USA, hvor effekten af fodring med shredding sammenlignes med fodring med almindeligt snittet majs. Forsøgene har vist, at fordøjligheden af NDF i køerne var bedre ved shredding end normal snitning.
- Men i Danmark har vi i forvejen en meget høj NDF-fordøjlighed i vores majs, endda bedre end i blandt andet Tyskland og Holland, og derfor kan vi ikke helt regne med, at der vil være den store effekt på dette område i dansk majs.
Den majsssort, som blev brugt i forsøget i USA, var en majssort med særlig høj NDF-fordøjlighed. Derved kan det være svært at konkludere, om det var majssorten, der gav yddelsesstigning på 1,1 kg mælk pr. ko eller om det var fodringen med shredding-metoden. I forsøget fremgår det heller ikke, om det var køer først, midt eller sidst i laktationen, som man oplevede en ydelsestigning ved.
