NaturErhvervstyrelsens mål om, at 97 procent af ansøgningerne om grundbetaling og grøn støtte skulle være sagsbehandlet færdigt senest 31. januar 2016 er passeret en lille 1 måned før tid. Mere end 98,5 procent af nu færdigbehandlet og styrelsen fokuserer nu på, at få de sidste ansøgninger færdige.

- Jeg er meget glad for, at vi har kunnet udbetale arealstøtten til landmændene med samme hastighed som tidligere år, selvom vi fik et helt nyt og temmelig kompliceret regelsæt i 2015. Både landbrugets konsulenter og vores egne medarbejdere har været utroligt dedikerede i hele 2015, og vores IT-systemer har fungeret som planlagt. Det er dette store arbejde, som nu bærer frugt, siger enhedschef Vibeke Møgelvang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

NaturErhvervstyrelsen har indtil nu udbetalt for 2015 milliarder kroner i direkte støtte:

4,04 milliarder kroner i grundbetaling

1,87 milliarder kroner i grøn støtte

25 millioner kroner til unge nyetablerede landbrugere

20 millioner kroner i ø-støtte

Artiklen fortsætter efter annoncen

NaturErhvervstyrelsen sagsbehandler de sidste cirka 500 sager så hurtigt, som styrelsen overhovedet kan. Derudover afventer cirka 160 sager, som er under to hektar, om de kan komme over minimumskravet ved at få udbetalt slagtepræmie for kvier, tyre og stude på mindst 300 euro (cirka 2.232 kroner). Udbetaling af slagtepræmien begynder til marts.