NaturErhvervstyrelsen har de nye vejledninger om direkte arealstøtte og pleje af græs- og naturarealer klar.

Vi bringer her de vigtigste ændringer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pleje af græs- og naturarealer

Der er ingen regelændringer til ordningen Pleje af græs- og naturarealer. Vejledningen har fået en sproglig opdatering og er blevet krydret med flere illustrationer og eksempler.

Der er også indsat et kapitel i starten af vejledningen, hvor du kan få et hurtigt overblik over de vigtigste regler. NaturErhvervstyrelsen anbefaler dog, at du læser hele vejledningen.

Direkte arealstøtte

Herunder kan du se de vigtigste ændringer til reglerne om grundbetaling og grønne krav. Den fulde liste over ændringer finder du i afsnit 1.5 i vejledningen.

Rådighed

Det nuværende krav om, at landbruger skal være ejer eller forpagter af arealet for at opfylde kravet om rådighed udgår. I stedet er det nu afgørende, hvem der udøver den egentlige landbrugsaktivitet på arealet.

Det betyder, at NaturErhvervstyrelsen lægger vægt på, at landbrugsaktiviteten udføres for ansøgers regning og risiko.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Over 40 hektar

Landbrugere, der ansøger om direkte støtte til minimum 40 ha støtteberettigede landbrugsarealer, er pr. definition aktiv landbruger.

Det gælder uanset om de søger på CVR- eller CPR-nummer, og uanset, hvilken branchekode de er registreret med.

Længere dyrkningsperiode

Ved krav om flere afgrødekategorier er perioden, hvor afgrøderne skal være på arealet, ændret fra 1. juni ? 31. juli til 15. maj ? 25. juli.

Det udvider kontrolperioden og giver bedre muligheder for at etablere efterafgrøder. Flere tidligt høstede afgrøder kan fremover godkendes som hovedafgrøder.

Frivillige MFO-randzoner

De hidtidige obligatoriske randzoner kan du nu bruge som frivillige MFO-randzoner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

NaturErhvervstyrelsen forudsætter, at loven om obligatoriske randzoner ophæves i begyndelsen af 2016.

MFO-efterafgrøder og MFO-græsudlæg

I tilfælde af usædvanlige omstændigheder kan fristen for at så MFO-efterafgrøder udskydes i op til fire uger.

I den forbindelse kan fristen for destruktion af efterafgrøden udskydes med op til to uger. Datoen for tidligste destruktion af efterafgrøder som miljøfokusområder ændres fra 20. oktober til 27. oktober.

Buske og træer

Det er fra 2016 muligt at have op til 100 enkeltstående træer og buske pr. hektar på omdriftsarealer, uden at det får betydning for støtten.

Støtteberettigede græsarealer

Visse lysåbne arealer i skov, arealer i lufthavne og arealer brugt til rekreative formål vil fremover ofte kunne være støtteberettigede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en konkret bedømmelse af den landbrugsmæssige aktivitet på et areal, som er afgørende for, om arealet er støtteberettiget. Slåning vil normalt blive betragtet som en tilstrækkelig landbrugsmæssig aktivitet, hvis landbrugsaktiviteten ikke i væsentlig grad bliver hæmmet af andre aktiviteter.

Mere fleksible regler for brak

Du kan opfylde aktivitetskravet på brakarealer ved at jordbehandle og tilså arealet med en biodiversitetsfremmende frøblanding senest 30. april i støtteåret.

Ingen støtte til markveje

Der er fra 2016 flere typer af veje, som ikke er støtteberettigede, og som derfor ikke må tegnes med i markkortet.

Betalingsrettigheder

For at få overdraget betalingsrettigheder skal man være aktiv landbruger.

Der kan kun overdrages betalingsrettigheder til købere af landbrugsejendomme, hvis disse udfører mindst én landbrugsaktivitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2016 er det muligt at søge betalingsrettigheder fra den nationale reserve for arealer, der i 2015 blev trukket ud af ansøgningen om grundbetaling eller afvist ved kontrol som følge af, at kravet om slåning ikke var opfyldt på grund af ekstraordinær megen nedbør.