Sidder du med en mobil eller tablet, så klik HER for at se filmen fra Ropa-fabrikken.

Tyskland Den sydtyske producent af selvkørende roeoptagere og læssemaskiner, Ropa, har udvidet voldsomt.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Med en investering på 30 millioner euro svarende til 223,5 millioner danske kroner har den store pung været oppe af lommen hos familievirksomheden. Der er investeret i et nyt maleranlæg og samlelinje for Ropas forskellige produktlinjer. I alt dækker de nye område over syv hektar, og da fabrikken ligger i Bayren i det sydtyske med meget kuperet terræn, så er der blevet flytter hele 180.000 m3 jord. Der er blevet bygget tag over 2,7 hektar, og 1,2 hektar alene er malerafdelingen.

rich-media-2
Ropa har netop indviet fire nye produktionslinjer samt nyt maleanlæg til en samlet pris på 223,5 millioner danske kroner.

De resterende 1,5 hektar er ren samlelinjer, hvor Ropa har lavet fire linjer - én til hver produkt: Tiger-optager, Panther-optager, Maus-rense- og læssemaskiner og endelig de nye bugserede kartoffeloptagere med navnet Keiler i en- og torækket versioner.

rich-media-3
Produktionen af Maus rense- og læssemaskiner lå i 2014 på 92 enheder.

17 hektar fabrik

I alt udgør Ropa-fabrikken 17 hektar, og fra luften ligner landsbyen Stittelsdorf nærmest kun én stor gul fabrik. Ud af de 17 hektar er 5,2 hektar under tag.

Ropa fremstiller alt til maskinerne selv, på nær motorer, som kommer fra Mercedes samt transmissioner som leveres fra italiske Omsi. Der leveres årligt 4.000 ton jern til produktionen af i alt 532 enheder fordelt med 440 selvkørende roeoptager samt 92 læssemaskiner som Ropa har producerede i løbet af 2014.

Det tager cirka to måneder for produktion af en Tiger fra rå jern til færdig maskine, og der sendes

Artiklen fortsætter efter annoncen

cirka 10 maskiner ud af porten i ugen fra den nye samlehal.

rich-media-5
Ropa fremstiller selv stort set alle komponenter til maskinerne på nær motorer og hydrauliktransmissioner.

20 procent mindre maling

Det nye maleranlæg hos Ropa har kostet 104,3 millioner danske kroner, og det nye maleranlæg har betydet en besparelse på 20 procent i maling for Ropa - udelukkende på grund af maling med pulver.

Det nye anlæg er bygget op omkring pulverlakering, og Ropa fortæller, at sammenlignet med tidligere, så er det et langt bedre arbejdsmiljø for de ansatte, da det kemiske forarbejde nu bliver gjort automatisk.

Efter det rå jern er kemisk behandlet mod blandt andet rust, så bliver alt jernet tørret. Derefter bliver enkelte dele sprøjtet ind i pulver.

rich-media-6
Det nye maleanlæg koster alene 104 millioner kroner, og den nye pulver maling sparer 20 procent på malingen i forhold til tidligere.

På roeoptagerne bliver tanken svejset fast på rammen før behandling, og det betyder, at Ropa råder over i alt fem malekabiner, som hver er 30 meter lange. Roeoptagerne bliver kørt ind på stativer ved hjælp af kraner, og maskinerne kan drejes rundt i stativerne, og på den måde kan fire store turbiner i hver side af kabinen sørger for kemi-behandlingen på hele maskinen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-8
Fem store malekabiner tager de største elementer ind i kabinen og stativerne kan drejes 360 grader, og på den måde sikres maling over hele maskinen, ganske automatisk.

Malearbejdet foregår dog delvis automatisk, dog skal en enkelt person sørge for at pletmale, på de hjørner som kan være svært for maskinen at nå.

rich-media-9
Efter Ropa købte VM Kartoffeltechnik i 2012, og forventer at sende de første kartoffeloptager i Ropa-farver på markedet i 2016.

Ropa fortæller, at kemibehandlingen af de største emner, kan klares på under en time med de nye anlæg.

Efter maling bliver jernet varmet op til 200 grader, hvorefter malingen har bundet sig fast til rammen.

Energien til varme og el på fabrikken leveres af fabrikkens eget biogasanlæg. I biogasanlægget benyttes der roer, som fabrikken selv har lavet en maskine til at håndtere. Til fabrikken hører der 200 hektar jord, som dyrkes dels med korn og dels med sukkerroer.

rich-media-10
Fabrikken klarer selv energibehovet fra fabrikkens biogasanlæg, som kører på sukkerroer fra de 220 hektar jord, som hører med til fabrikken.