Når køer halter, så er det fordi, de har ondt.

Og så skal de ikke gå sammen med de raske køer på det normale hårde underlag, men skal have særlig behandling som eksempelvis en sygeboks, hvor underlaget er blødt.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Alligevel kunne Fødevarestyrelsens tilsynsførende konstatere, at der var halte køer i mere end hver fjerde besætning, som de besøgte i forbindelse med en kampagne.

- De køer, der halter kraftigt, har betydelige smerter. Vi ved endvidere af erfaring, at der for hver tydeligt halte ko er flere andre køer, der også har smerter, men som bare ikke halter lige så tydeligt, siger chef for Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, Flemming Kure Marker.

Forventer forbedrede forhold

Størstedelen af besætningerne med tydeligt halte køer har fået indskærpet forholdene. Tre besætninger fået påbud om aktuelle tiltag, og en besætning er blevet politianmeldt for groft uforsvarlig behandling af to kreaturer.

Andelen af besætninger, der havde problemer med håndteringen af tydeligt halte køer, svarer nogenlunde til billedet fra en tilsvarende kampagne i 2011. Fødevarestyrelsen vil nu orientere erhvervet om kontrolfundene og forventer, at erhvervet iværksætter tiltag for at minimere problemerne.