På et møde med bestyrelse og fuldmægtige den 7. december har det svenske grovvareselskab Kalmar Lantmän med 40 ud af 41 stemmer besluttet at sige endeligt ja tak til Danish Agro og Vestjyllands Andels tilbud om opkøb af virksomheden. Det betyder at handelen nu er endeligt godkendt fra Kalmar Lantmäns side.

Den ekstra afstemning, der kommer en uge efter første afstemning om salg af virksomheden, sker i henhold til Kalmar Lantmäns vedtægter. Ved dagens afstemning var det krævet at 67 procent skulle stemme ja.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opkøbet sker via de to danske grovvareselskabers fælles datterselskab Swedish Agro. Overtagelsen sker per 1.januar 2016.

Købsaftalen er betinget af godkendelse fra de svenske konkurrencemyndigheder.