En forskergruppe fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet har fundet ud af, at biokul kan hjælpe med at fuldende flowet af næringsstoffer fra mark til forbruger og tilbage igen.
Så kort kan det siges, når man spørger ph.d.-studerende Veronika Hansen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab om, hvad det er biokul kan. Biokullet stammer fra produktionen af bioenergi ved termisk forgasning af organiske materialer som halm, der efterlader det fiberrige restprodukt, som Veronika Hansen og hendes kolleger ser store muligheder i.
- Problemet i dag er jo, at man ved høsten fjerner essentielle næringsstoffer fra markerne og kører dem ind til byerne i form af forskellige afgrøder, hvor det i sidste ende omdannes til spildevandsslam. Derfor skal man hele tiden producere nye næringsstoffer, for eksempel ved at grave dem op fra miner i Afrika, og det er jo ikke spor bæredygtigt. Derfor arbejder vi på at få de næringsstoffer, som vi sender til byerne, tilbage på markerne igen - i form af biokul, forklarer Veronika Hansen.
Veronika Hansen uddyber, at når man høster halmen fra markerne, så fjerner man næringsstoffer som for eksempel kulstof, fosfor og kalium, der er vigtige for jordkvalitet og plantevækst. I takt med at samfundet efterspørger flere afgrøder og mere bioenergi, så stiger behovet for at producere mere på markerne, men det kan man kun, hvis man fører noget tilbage til jorden igen.
Bland-selv-gødning
Veronika Hansen og hendes kolleger arbejder lige nu med biokul fra halm og træpiller, men hun påpeger, at det også er nødvendigt at se på andre materialer.
- Vi har fundet ud af, at hvis landmændene sender en mængde halm til forgasning, så vil det biokul, som de får tilbage, indeholde mindre kulstof end den oprindelige halm. Der kunne en løsning være at tilsætte "spild-biomasse", som for eksempel spildevandsslam, sekundært træmateriale og husdyrgødning, og på den måde tilføre genanvendeligt kulstof.
Den metode kunne ifølge Veronika Hansen føre til, at fremstillingen af biokul kunne baseres på udvalgte biomaterialer, som indeholder netop de næringsstoffer, der mangler på marken, og på den måde tilføre netop de mængder af kulstof, kalium med mere, som der er behov for. Altså en slags bland-selv-gødning. Hun pointerer dog, at det er et stykke ude i fremtiden, men at biokul generelt kan blive en vigtig del af en mere bæredygtig produktion af både fødevarer og bioenergi.
- Biokul kan ikke løse alle vores problemer, men det kan bestemt være fordelagtigt nogle steder, og kan blive en vigtig del af en større miljøvenlig løsning i kombination med en masse andet, slutter Veronika Hansen.
Plantekongres 2016
Hør mere på Plantekongres 2016 20.-21. januar i Herning, hvor ph.d.-studerende Veronika Hansen fra Københavns Universitet og lektor Lars Elsgaard fra Aarhus Universitet vil fortælle om forskningen og brugen af biokul i session 61.
