Vinderup Maskinforretning afholdt torsdag den 26. november temaaften med fokus på Claas og Amazone-produkter i butikken i Nykøbning på Mors. Desuden kom teknikrådgiver Hans Thostrup fra LMO også forbi og fortalte om de tilskud, der netop nu kan søges til investering i nye maskiner.

- Det er specielt interessant for gødningsspredere og sprøjter, fortæller Lars Borg, sælger hos Vinderup Maskinforretnings afdeling på Mors.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han fortæller, at der med gødningsspreder er tilskud til selve sprederen, mens der på sprøjter er tilskud til teknologien på sprøjten, som eksempelvis er GPS, sektionsafluk og lignende.

- Der var en rigtig god og positiv stemning blandt de cirka 90 fremmødte landmænd, og vi har bestemt noget at arbejde med efter tema-aftenen, fortæller Lars Borg, som også kan berette at de fremmødte kom fra et stort opland, helt fra Hanstholm i nord og på den anden side af Vinderup i syd.

Perfekt maskinstationstraktor

Blandt traktorerne, var Claas Axion 870 Cmatic et stort trækplaster.

- Den nye topmodel i Axion 800-serien rammer perfekt ind som maskinstationstraktor, men også som generel stor mellemklassetraktor på bedriften, fortæller Lars Borg og hentyder til den 6,7 liters FPT-motor, som yder 280 nomielle hestekræfter, men når boost slår til kravler effekten helt op på 295 hestekræfter. Motormomentet ligger på 1.276 newtonmeter.

Den nye Claas Axion 870 er bygget over samme ramme som de øvrige modeller i 800-serien, men den nye topmodel leveres kun som trinløs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig med introduktionen af den nye 870-serie, benytter Claas anledningen til at opgradere forakslerne i samtlige 800-seriens modeller. De hidtidige Dana-foraksler udskiftes med italienske Carro-foraksler, som båder er 380 kg lettere og kan klare en belastning, der er 1.000 kg. større end de nuværende aksler.

Vinderup Maskinforresten har allerede købt en Axion 870 demo-traktor hjem og glæder sig til at vise den frem for kunderne på en demo-tur i foråret 2016.