Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen meddelte i dag, at hun vil udskyde datoen for, hvornår de nye vandområdeplaner skal træde i kraft. Der er brug for mere viden om, hvordan man bedst og billigst reducerer mængden af kvælstof, der løber ud i vandmiljøet, lyder ministerens begrundelse.
Den vurdering er Lars Hvidtfeldt, viceformand hos Landbrug & Fødevarer, enig i.
- Processen med de gamle vandplaner var en farce. Det skal vi gerne undgå med de nye. Vi - og ikke mindst tusindvis af landmænd - har gjort opmærksom på fejl og usikkerheder omkring vandområdeplanerne i flere runder af høringssvar, klager til klagenævn og i retssager. Vi har løbene plæderet for, at planerne skulle trækkes tilbage og laves helt om. For os vejer det tungere, at forarbejdet gøres ordentligt, end at planerne ligger klar lige på skæringsdagen, siger Lars Hvidtfeldt.
Brug for mere viden
Der er et grundigt kasseeftersyn af kvælstofindsatsen i gang, og der er brug for mere viden om, hvordan man bedst og billigst reducerer mængden af kvælstof, der løber ud i vandmiljøet.
Derfor bliver vandområdeplanerne ikke klar som planlagt i slutningen af december men først i første halvår af 2016, meddeler Miljø- og fødevareministeriet i en pressemeddelelse. Det er det såkaldte kvælstofudvalg, nedsat af den tidligere regering, der skal gennemgå beregningerne af vandområdeplanerne.
Behov for ændret fokus
Hvis revisionen skal blive en succes, er der behov for at ændre fokus, siger Lars Hvidtfeldt.
- Vi har store forventninger til, at kvælstofudvalget får set tingene efter i sømmene. Desværre er der stor risiko for, at deres arbejde besværliggøres af, at nye beregninger mv. bliver lavet af selvsamme forskere, der i snart mange år har haft et forfejlet og enøjet fokus på kvælstof, siger han.
Han mener derfor ikke, at de eksperter, der i dag er på sagen, bør håndtere opgaven alene.
- Vi anbefaler, at man også inddrager eksterne eksperter med viden om alle faktorer, der påvirker vandmiljøet. Det skal være folk, der kan sætte sig ud over den danske fremgangsmåde. Den hidtidige fremgangsmåde har ført til store omkostninger for erhverv og samfund men minimale eller ingen forbedringer i miljøet, siger Lars Hvidtfeldt.
