Ingen i den danske fødevaresektor kan være i tvivl om, at tempoet i Miljø- og Fødevareministeriet har været rødglødende, siden Eva Kjer Hansen tiltrådte som minister, og hun erkender da også over for Maskinbladet, at hun ikke selv har tal på, hvor mange nye love og ændringer af eksisterende, der er præsenteret siden hun overtog roret:

- Dertil kommer mængden af samrådsspørgsmål og borgerhenvendelser, så der er mange aktiviteter, siger Eva Kjer Hansen til Maskinbladet:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ikke mindst borgerhenvendelserne lægger hun meget vægt på, når hun rundt om i landet har afsat træffetid:

- Jeg oplever, at folk ligefrem står i kø, og jeg lover alle, der møder frem, at de får svar på deres henvendelser. Der er også nogen, som kommer for at skælde mig ud, fordi de er uenige med mig. Jeg kan godt lide den sparring med borgerne, hvor jeg hører på deres argumenter. Det er et godt indspark i mit arbejde, hvor jeg får nye vinkler på tingene, og det er sundt, siger ministeren videre.

Optimal gødskning

Hun understreger, at der knokles på livet løs med den kommende vækstplan, men man mangler blandt andet svar fra det såkaldte Kvælstofudvalg, der skal gøre status i forhold til beskyttelsen af vore vandløb:

- Jeg forventer svar i løbet af et par uger, så vi konkret kan komme i gang med landbrugs- og fødevarepakken. Der undergødskes i dag, men de regler fjernes, så landmændene kan gødske optimalt og dermed forbedre deres indtjening. De regler skal være på plads til 1. februar. Landmanden skal have lempeligere forhold, samtidig med at vi skal håndtere den belastning af vandmiljøet, det måtte medføre, siger Eva jer Hansen.