Den kendte producent af vandingsmaskiner FJ-Agro ApS udvider nu sit produktprogram med den nyudviklede model 1800 XL i Donslund serien.

1800 XL er udstyret med 650 meter slange med en diatmer på 110 millimeter, og maskinens sporvidde er 1,80 meter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med introduktionen af 1800 XL er FJ-Agro's program af vandingsmaskiner øget til i alt syv modeller i FJ- og Donslund serierne. Den største af vandingsmaskinerne fra det midtjyske firma har 950 meter slange med en diameter på 125 millimeter.

Lukket bagtøj

Ligesom de to mindre vandingsmaskiner i Donslund serien, model 1650 og 1800, har den nye model 1800 XL et kraftigt, helt lukket bagtøj samt industri-bagaksel. Der er således ingen kæder eller andre komponenter, der ruster.

Alle tre modeller i serien tilbydes med Konstant Regn styring som ekstraudstyr. Herudover er der mulighed for at tilvælge en ekstra bremse til slangetromlen, som betjenes fra traktoren.