Kan man have et fuldtidsjob ved siden af et landbrug med 325 hektar? Ja, er svaret hos Knud Rahbek, som ejer og driver gården Højlyst ved Kibæk syd for Herning.

Uddelegering og tillid er to af elementerne i at få det til at lykkes med at være deltidslandmand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvad du ikke selv kan nå, skal du få andre til, og det er ikke sikkert, det er nemt for alle, fortæller Knud Rahbek og fortsætter:

- Men jeg mener, jeg er god til at uddelegere. Det er vigtigt at have tillid til de folk, man har til at hjælpe sig.

Knud Rahbek har siden 1979 arbejdet på Arla i Nørre Vium. Den første periode som leder af elværkstedet, og siden 2011 har han arbejdet med el-projekter i forbindelse med den større udvidelse, der sker af mejeriet i Nørre Vium.

- Det er blevet nemmere at få det til at passe ind med landbruget derhjemme, efter jeg er gået over til at arbejde med projekter, fortæller han.

Det er et job, Knud Rahbek er meget glad for, og som han ser kommer driften af landbruget til gode.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- At have job ved siden af gør, at jeg på flere fronter holder mig up to date og i gang. En del af mit arbejde på Arla er at samarbejde med ingeniører, og det er givende - jeg trives med det. Det er spændende at få tingene til at fungerer, siger han og fortsætter:

- Det giver overblik fra sidelinjen ikke at være den midterste person på bedriften. Samtidig giver det energi til at overse, hvad det er, vi har gang i. Mange landmænd ser ikke ud over deres egen bedrift. Når du har tid og overskud, kommer ideerne - hvad kan vi lave af ændringer og nye måder at tjene penge på.

I Agro, der udkommer i dag fredag den 13. november kan du læse mere om Knud Rahbeks landbrug.

Artiklen kan også læses gratis på agrologisk.dk ved at klikke her: