Abonnementsartikel

Ifølge Landbrug & Fødevarer bekræfter den netop udgivne rapport fra Miljø- og fødevareministeriet, at danske landmænd har sværere arbejdsvilkår end deres kolleger.

Rapporten er udarbejdet af COWI på vegne af Miljø- og fødevareministeriet.

- Rapporten viser tydeligt, at vi er langt hårdere reguleret end de lande, vi sammenligner os med. Det har naturligvis en række økonomiske konsekvenser, når vi skal konkurrere på et internationalt marked, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Rapportens ene del har titel Vækst-og nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærlandbruget. Ifølge L&F konkluderer den samlet set, at alle de danske plantebedrifter og de fleste af dyreholdsbedrifterne ville høste en gevinst ved at være underlagt reglerne i alle andre lande i rapporten end Danmark.

L&F skriver i deres kommentar til rapporten, at undersøgelsen blandt andet viser , at Danmark er det eneste land, hvor man undergødsker, mens landmænd i de andre EU-lande kan give afgrøderne den gødning, de har behov for. Danmark er også det eneste land i EU, hvor man har kvoter for, hvor meget kvælstof der må udbringes på landmandens marker, mens der i de fleste andre EU-lande er tale om retningsgivende normer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Desuden er sanktionerne langt hårdere, hvis en dansk landmand overtræder lovgivningen, end hvis hans kollega i langt de fleste af de andre EU-lande gør det.

Ændret håndtering

Ifølge L&F kan man læse flere eksempler på en strammere dansk tilgang i den anden del af rapporten fra Miljø- og fødevareministeriet, der har titlen Vækst- og nabotjek af krydsoverensstemmelse (KO) på miljø- og GLM-området. På trods af at de andre medlemslande har været tilbageholdende med at oplyse om, hvordan reglerne administreres i praksis, kan man trække nogle elementer ud, hvor Danmark tydeligt går videre end vores nabolande.

- Hemmelighedskræmmeri i EU om håndtering af KO-regler i andre lande gør det desværre umuligt at foretage en fyldestgørende sammenligning, men jeg mener alligevel, at nabotjekket udstiller en række forhold, som kalder på en ændret dansk håndtering af reglerne, siger Martin Merrild.

L&F skriver i deres kommentar til rapporten at den blandt andet viser, at Danmark er det eneste land i EU, hvor landmanden trækkes i EU-støtte, hvis han ikke overholder reglerne om gyllealarmer og, at det danske krav om krydsoverensstemmelse (KO-krav) i forbindelse med vandindvinding går videre end i de øvrige EU-lande.

Landbrug & Fødevarers formand glæder sig over, at regeringen har sat fokus på de dårlige rammevilkår for erhvervet og blandt andet med 16 punkts planen har taget initiativ til at rette op på tingene.

- Vi glæder os til at kunne konkurrere på lige vilkår med vores nabolande og bidrage til vækst og arbejdspladser, siger Marin Merrild.